Sådan finder du tid til at træne i din hverdag

0

Indhold på side:

Måske kender du det selv – ønsket om at træne er der, men rent faktisk at finde tid til at træne i en hektisk hverdag, er en helt anden sag.

I denne artikel kommer vi ind på, #1: Hvorfor det kan være så fa..ens hårdt at holde sin træningsrutine samt, #2 Hvad kan du gøre her og nu for at få lettere ved at finde tid til at træne i hverdagen.

Hvorfor er delt præcist, at vi kan have så svært ved at få holdt træningen ved lige?

Det lidt kedelige svar er, at rigtig mange der gerne vil træne, men bare ikke rigtig får trænet så meget, rent faktisk ikke har særlig meget lyst til at træne, når det kommer til stykket. Intentionen er der. Og ønsket om rent faktisk at have lyst til at træne er der. Men den faktiske lyst til at træne er der ikke.

Så dermed opstår der en forventning til en selv om, at man ”bør” træne, men når hverdagen rammer, og ens daglige prioriteringer ender andre steder, får man det bare ikke gjort.

Måden du kan komme denne demotiverende tendens til livs er ved at se på, hvad det er for en træning, du har en forventning til dig selv om, at du skal lave. Er det overhovedet noget, du oprigtigt godt kan lide at lave? Eller har du valgt en træningsform som slet ikke interesserer dig?

Når det kommer til at holde sin træning ved lige på den lange bane, så er træningsglæde den største faktor for succes. Du kan altså ikke holde en træningrutine ved lige, som du ikke kan lide at udføre. Og det vil vi heller ikke opfordre dig til at gøre. Det fører enten til nederlag på nederlag eller et usundt forhold til træning.

Hvilke aktiviteter synes du er sjove?

I stedet skal du tænke over, hvilken form for træning, eller blot fysisk aktivitet, du rent faktisk godt kan lide at lave. Noget der motiverer dig, og hvor du pludselig kan glemme, hvor længe du har været i gang.

For nogle mennesker handler det om at komme ud i naturen, og for andre handler det om at lave øvelser i takt til musik. Mærk selv efter, hvilken type aktivitet, du kan lide at lave, hvor du samtidig får pulsen op og udtrætter din muskler.

Den gode nyhed er, at træning ikke kun omhandler den tid du bruger på, hvad du ville kalde reel træning. Træning er i den grad også hverdags- eller hobbyaktiviteter, som giver dig sved på panden.

Så flet den fysiske aktivitet ind i din hverdag, som du rent faktisk bliver glad af at lave og smid ”burde” ud af vinduet. Hurtigt vil du opdage, hvor let det bliver for dig at finde tid til træningen, når den gør dig glad.

Dét kan du gøre her og nu for at få lettere ved at finde tid til at træne i hverdagen.

Når du har en travl hverdag, og du ikke kan se dig ud af, hvornår du skulle få tid til at presse træninger ind, så er der et par tips til at spare tid og dermed gøre plads til træningen uden at presse kalenderen.

Tip 1: Morgentræning

Stå tidligere op og træn fx med nogle tunge vægte om morgenen, inden du tager på arbejde. Træning om morgenen giver god energi til resten af dagen og giver dig god samvittighed fra morgenstunden.

Tip 2: Hverdagsaktiviteter

  • Tag trapperne, når du plejer at tage elevatoren/rulletrappen

  • Lad bilen stå, når du har mulighed for at gå. Det kan være på arbejdet, når du skal ud at handle mv.

  • Sig selv ja tak til at være den, der svinger støvsugeren og sorterer og ordner vasketøjet derhjemme. Pulsen op og varme i kroppen betyder træning, og så kan man jo ligeså godt slå tre fluer med ét smæk. Få trænet, gjort rent og gjort sin bedre halvdel glad.

  • Lav aftensmad, som passer sig selv, så du ikke står i køkkenet særlig længe. Og de 20 minutter, hvor maden passer sig selv, har du til dig selv og din træning.

  • Gå en rask aftentur inden sengetid i stedet for at slappe af med telefonen eller se fjernsyn. Aftenture er ofte undervurderede – man kan virkelig få bearbejdet hele dagen og klaret hovedet på en frisk tur samtidig med, at man får nogle kilometer i benene.

Tip 3: Træningsvenligt hjem

Hvor let er det for dig at træne derhjemme? Har du de basale ting, der vil gøre det let for dig at få træningen i hus derhjemme?

En super vigtig del af at finde tid til træning i hverdagen er, at træningen er let tilgængelig. Bliver det for besværgerligt, er vi desværre alt for tilbøjelige til at droppe det. Gør det i stedet nemt for dig selv og køb helt få men gode træninggsredskaber, som nemt kan tages frem fra skabet og gøre din træning langt lettere.

Herunder har vi samlet nogle rigtig gode forslag til træningsredskaber, som er multifunktionelle, som du nemt kan tage frem derhjemme til en effektiv 20 minutters træning, og som ikke fylder meget.

Taurus Selectabell kettlebell

Denne Kettlebell er utrolig alsidig, for det første fordi en kettlebell i sig selv er et utrolig alsidigt tærningsredskab. Men denne kettlebell er justerbar i vægtbelastningen og kan sammensættes alt efter, hvor tung en vægt du ønsker at træne med til forskellige øvelser.

Du får derfor 5 kettlebells i én, og den er dermed ultra pladsbesparende og giver samtidig rigtig stor nemhed i din træning. Du tager blot denne ene kettlebell med dig ind i stuen frem for at skulle bære på 5 kettlebells frem og tilbage.

Derudover er denne kettlebell af rigtig høj kvalitet, og du får altså dermed rigtig meget for dine penge.

Se videoen nedenfor for at se, hvordan du vil kunne træne hele kroppen på 20 minutter med kettlebells.

Taurus håndvægt Selectabell

Disse håndvægte er ligeledes meget alsidige, da de på samme måde som den viste kettlebell ovenfor, kan justeres alt efter ønsket vægtbelastning. Om man ønsker styrketræning med kettlebell eller håndvægte er en smagssag, og derfor præsenterer vi begge slags for dig.

Håndvægte kan ligeledes bruges til et væld af styrkeøvelser. Og med håndvægte alene kan du sagtens få en rigtig effektiv styrketræning for hele kroppen.

Sætttet her er af rigtig god og holdbar kvalitet. Derudover fungerer vægtindstillingen med få klik, så det er utrolig let og hurtigt at skifte vægt fra øvelse til øvelse.

Se videoen nedenfor for at se, hvordan du kan træne hele kroppen på kun 20 minutter med håndvægte alene.

cardiojump fitnesstrampolin Premium

Trampolinen fra cardiojump er en fitnesstrampolin af høj kvalitet. Til dig der ønsker høj puls og cardio frem for styrketræning, er denne trampolin et virkelig godt bud. Det unikke ved denne er, at dens ben kan foldes ind, så trampolinen nemt lægges under sengen, når den ikke er i brug.

På den måde kan du nemt tage den frem og tage 20 minutters effektiv pulstræning til god rebound musik og evt med en holdvideo fra youtube, som du hopper efter. Kender du ikke til jumping fitness, vil du blive overrasket over, hvor hårdt det er, og hvor god cariotræning, det er. Hoppeteknikken er lidt anderledes end du kender det fra traditionel trampolinhop, og beslutter du dig for at købe en fitnesstrampolin, vil vi anbefale dig at læse vores artikel om fitnesstrampoliner. I denne artikel forklarer vi den helt rigtige måde at hoppe på for at få mest ud af din træning og forbrænde flest kalorier.

Trampolinen har elastiksnore i stedet for fjedre, hvilket giver den længere holdbarhed og en meget lydløs træning. Derudover har den gummidutter under hvert ben, så den står fuldstændig fast på gulvet uden at rykke på sig, når du hopper på den.

Se videoen nedenfor for at se, hvordan du kan få en god helkropstræning og høj puls på 20 minutter med trampolinen.

Hudora basketballstander All Stars 205

Denne basketballstander er en genial aktivitet til hurtigt at få pulsen op samtidig med, at du har det sjovt. Og med en bold liggende ved siden af, kommer de første skud nemt i gang, når du lige har 20 minutter til at få gang i kroppen, fx inden maden bliver færdig.

Standeren kan let rulles rundt, med transporthjulene, hvor du ønsker at have den stående. Og selve foden holder standeren robust og stabilt på plads efter at være fyldt med enten sand eller vand til en vægt på små 30 kg.

Wahoo Fitness-rulletræner Kickr Snap

Rulletræneren er genial til dig, der elsker at cykle, men som ikke oplever at have tiden til at tage en tur i løbet af dagen. Med rulletræneren kan du cykle hvornår du vil, fx i garagen, skuret eller i kælderen. Du kan dermed tage hurtige 20 effektive minutter i pedalerne uden at være væk hjemmefra, og du har friheden til at stoppe, når du vil uden at skulle beregne tiden til at køre hjem i, så tidsplanen passer.

Rulletræneren er let at klikke dit cykelhjul i, og så er du faktisk i gang.

Darwin løbebånd Walking Pad

Gåture er ofte undervurderet, når det kommer til træning, fordi man ikke forbinder gåture med at træne. Men gåture i et tempo der giver dig sved på panden er faktisk en af de mest effektive måder at forbrænde fedt på. Og med et gåbånd i stuen kan du nemt få ekstra kilometer i benene om aftenen, hvor du måske plejer at slappe af foran fjernsynet. Her skal du altså ikke finde ekstra tid til træningen, for du kan powerwalke, mens du ser serie og på den måde slå to fluer med ét smæk.

Dette gåbånd kan let foldes på midten og fylder derfor minimalt. Du kan derudover bære rundt på det i håndtaget, der kommer frem, når man folder det. Så bliver det ikke nemmere at få den fedtforbrændende gåtur i hus hver dag.

 

Tiden til at træne i hverdagen

Den fysisk aktive livsstil giver dig en masse fordele såsom forbedret energi, bedre selvfølelse, forbedret søvn, en smallere talje eller mere tonet krop. Vi håber, at du nu har fået blod på tanden til at gøre det endnu lettere for dig at finde tid til de ugentlige (eller daglige) træninger derhjemme.

Er du interesseret i at læse mere om træningsformer med ekstra underholdningsfaktor, er du velkommen til at se nærmere på vores artikler nedenfor.

Del.

Tilføj en kommentar