Fitnesstrampolin test | De bedste til din træning

0

Indhold på side:

Fitnesstrampolinen ses nu i flere og flere fitnesscentre rundt omkring i Danmark. Og det er der rigtig god grund til. Ikke nok med, at du forbrænder en masse kalorier på en fitnesstrampolin, det er også hammer sjovt og udfordrende! 

Måske har du allerede prøvet at medvirke på et hold i fitnesscentret. Musikken er høj og rytmerne og beatet kører derudaf, mens du tramper i fitnesstrampolinen for fuld hammer. Det er nemlig sådan et trampolinhold skal køres. Det er sjov og motiverende træning, og du forbrænder MANGE kalorier på en fitnesstrampolin. Du forbedrer samtidig din kondition og udenholdenhed, og du træner styrken i næsten alle kroppens muskler.

cardiojump fitnesstrampolin 125 cm

cardiojump fitnesstrampolin 125 cm

Fitnesstrampolin til hjemmetræning

Det bliver altså mere og mere populært at træne på en fitnesstrampolin. Men behøver du at tage ned i træningscentret for at jumpe? Nej det behøver du nemlig ikke. Markedet for rigtig gode fitnesstrampoliner til hjemmebrug er blevet mere og mere tilgængeligt. Du behøver ikke længere at give en herregård for en trampolin af høj kvalitet, og flere af dem kan endda foldes sammen. På den måde, kan du sætte trampolinen til side, eller fx lægge den under sengen, når du ikke bruger den.

Vi har testet en række populære trampoliner på markedet og giver dig vores bud på den trampolin, der vil være den helt rigtige til dig.

1. Fitnesstrampolin vs almindelig trampolin

Hoppeoplevelse

Fitnesstrampolinen er anderledes end en almindelig trampolin på flere punkter. Med den almindelige trampolin er formålet at give dig en hoppeoplevelse. Dvs. at du skal kunne sætte fra med fødderne og hoppe højt. Fitnesstrampolinen er konstrueret anderledes. Her er det nemlig ikke meningen, at du skal kunne hoppe højt. Fitnesstrampolinens hoppedug er fastere og mere spændt, så du ikke kan få det samme afsæt, som du kender fra en almindelig trampolin. Til gengæld giver fitnesstrampolinen dig mulighed for at få en effektiv og hård træning, hvilket er hele formålet.

Holdestang

Udover hoppedugens forskellighed, har en fitnesstrampolin også ofte en holdestang, som du kan støtte dig til under træningen. Giver du den virkelig gas, når du jumper, kan det være rart at have denne stang at støtte sig til, så du ikke får overbalance i de eksplosive hop. Det er dog vigtigt, at du ikke holder fast i stangen, men kun støtter dig til den. Mere om dette længere nede i artiklen.

2. Lær jumping teknikken at kende

Det ser rigtig let ud, når du ser andre give den gas på en fitnesstrampolin. Men faktisk er det en helt bestemt teknik, der bruges, når du skal jumpe fremfor den teknik, du kender fra almindelig trampolinhop.

2.1 Hoppeteknikken du allerede kender

Tænk tilbage på, hvordan du hopper, når du hopper på en almindelig trampolin. Du går nok en smule ned i knæ i et afsæt til et hop med efterfølgende strakte ben indtil du rammer hoppedugen igen. Denne teknik får dig til at hoppe højt.

2.2 Teknikken du skal bruge til at jumpe

Når du jumper skal du gøre brug af en helt ny hoppeteknik. I stedet for at hoppe lige op og ned, skal du i stedet først og fremmest læne din overkrop en anelse fremover. Forestil dig nu, at din overkrop ikke må løfte sig, når du hopper. Det er altså dine ben, du skal trykke ned i hoppedugen, hvorefter du skal trække dem hårdt op imod maven. Herefter trykker du dem hårdt ned i dugen igen osv. Når du bruger denne teknik, vil du opleve, at din numse vil løfte sig bagud i alle dine hop, men at overkroppen næsten forbliver i “ro”. Selvfølgelig er din overkrop aktiv under træningen, men den hopper ikke som sådan med op og ned. Du kan nu variere dine hop med et væld af forskellige typer hop, så du får en god og varieret træning.

2.3 Holdestangens højde

Når du skal instille holdestangen i den rette højde, skal du først montere holdestangen på trampolinen og løsne den helt. Stil dig nu op på trampolinen og juster højden, så håndtagende flugter med din albue. Denne højde vil være den bedste for netop din højde, når du skal støtte med underarmene på den i de mere eksplosive hop.

2.4 Fuld kontrol over dine hop

Når du har helt styr på teknikken, er det nu dig, der har kontrollen over, i hvilken rytme og tempo du hopper. Du kan altså nemt følge takten i din yndlingsmusik, mens du jumper, da det er dig der bestemmer, hvor hårdt du trækker og trykker med benene. Denne kontrol har du ikke, hvis du hopper lige op og ned. I starten vil du derfor måske opleve, at det er svært at hoppe i takt til musikken. Men teknikken kommer rigtig hurtigt, og så snart du mærker at kunne følge takten til musikken, så ved du, at du har fat i den rigtige teknik. Og så er det bare med at give den gas!

2.5 Se teknikken her

Se videoen nedenfor for at se, hvordan en jumpingtime med god energi ser ud. Læg også mærke til teknikken i videoen, som jeg beskrev ovenfor. Og hvis musikken i videoen ikke lige er din smag så husk, at du altså kan jumpe til al slags musik, bare der har et godt beat 😉

Se også videoen nedenfor med inspiration til en masse varierende hoppeøvelser.

3. Områder du træner, når du jumper

Når du jumper med den rigtige teknik, aktiveres næsten alle kroppens muskler. Især ben, balder, lænd og maven bliver aktivt styrketrænet. Ben- og baldetræningen giver sig selv, da det er her, du selv oplever at komme mest på arbejde under træningen. Mavetræningen sker automatisk i alle dine hop. Hver gang du trækker dine ben op imod din mave, bruger du nemlig bl.a. dine mavemuskler til at trække dem op med. Det er derfor en rigtig effektiv måde at træne mave på uden, du behøver at bruge tid på de traditionelle maveøvelser. Samtidig får du støtten fra din lænd, der arbejder med i alle dine hop. Dine skuldre, arme og øverste del af ryggen er aktiveret under hele træningen. Men du kan få mere styrkebetonet træning af dem undervejs ved at få dem aktivt med op i forskellige øvelser, når du hopper.

Få mest ud af træningen

Når du jumper er der et par ting, du skal huske undervejs. For det første skal din mave være spændt hele tiden, for at du får en ordentlig mavetræning ud af det. På den måde støtter du også hele din core i din træning, hvilket din krop har meget bedre af.

Derudover er det vigtigt at spænde op i din bækkenbund, ligeledes under hele træningen. Det kan være sværere at bevare spændingen i starten, hvis du ikke er vandt til at træne din bækkenbund. Ikke desto mindre er det vigtigt at gøre, da der kommer et stort pres på bækkenbunden i alle dine hop. Det er derfor vigtigt at støtte din krop mest muligt undervejs. Både som mand og kvinde. Dette gælder dog i al slags træning, men er ekstra vigtigt i træning, hvor der lægges høj vægtbelastning på din core og bækkenbund.

4. Vælg den rigtige størrelse

Fitnesstrampoliner kommer i flere forskellige størrelser, og det kan være afgørende for din oplevelse med det at jumpe, at du har købt den størrelse, der er rigtig for dig.

Jo større diameter hoppedugen har, jo større er selve trampolinen, og jo dyrere er den som oftest også. Det kan derfor være tillokkende at vælge en af de lidt mindre størrelser og derved spare nogle penge. Alt efter, hvor lange ben du har (hænger oftest sammen med, hvor høj du er), er vores anbefaling, at du vælger en trampolinstørrelse, der passer dertil. Som grundregel fås fitnesstrampoliner i tre forskellige størrelser.

  • <100 cm = Til børn
  • 100 cm = Til dig der er under 160 cm høj
  • 112 cm = Til dig der er 165-170 cm høj
  • 125 cm = Til dig der er over 170 cm høj

Forklaring på valg af størrelse

Når du sætter fra i hoppedugen får du mere bløde hop ved at hoppe inde på midten. Du får derimod mulighed for mere hårde og eksplosive hop, når du træder bredere og tættere på kanten af dugen. Dvs at vælger du en trampolin, der er alt for stor i diameter, kan det blive svært at få den rigtige eksplosivitet frem, som er fedt at kunne opnå under træningen. Vælger du omvent en trampolin med for lille en diameter, vil du hurtigt føle dig begrænset i dine hop, da du ikke har mulighed for at hoppe med den bredde, der vil føles naturligt for dig.

Vi kan dog anbefale dig at gå en størrelse op, hvis din højde ligger midt mellem to størrelser. På den måde sikrer du dig ikke at føle dig begrænset i din træning.

5. Sikkerhed

Der er et par sikkerhedsmæssige ting, du skal være opmærksom på, når du jumper.

5.1 Hoppeområde

Som det første skal det nævnes, at du skal holde dig inden for hoppedugens rammer, når du træder i hoppedugen. Trampolinen har en yderkant med stærke elastikker der forbinder hoppedugen med selve stellet. På nogle trampoliner er denne elastikkant dækket af stof. Sætter du fra med foden i dette område, vil trampolinen for det første slides hurtigt. Derudover vil du kunne komme til skade med din fod, hvis den pludselig sidder i klemme i elastikkerne eller i en kant på vej til et hop. Hold derfor altid fødderne indenfor hoppedugens område.

5.2 Holdestang

Har du en fitnesstrampolin med holdestang, får du stor gavn af den ekstra stabilitet, du kan opnå under din træning, ved at kunne støtte dig til stangen undervejs. Forestil dig kort, at du står på gulvet ved siden af trampolinen og tager fat i holdestangen. Du kan nu nemt vippe trampolinen hen imod dig. Dette kan du, da trampolinen selvfølgelig står fast og stabilt på gulvet, men samtidig ikke er tungere, end at du vil kunne løfte den.

Når du hopper på trampolinen og gerne vil støtte dig til stangen, er det derfor vigtigt, at du kun støtter med underarmene og IKKE holder fast i stangen. Holder du fast i stangen, kan du, når du er i et hop, komme til at vippe hele trampolinen, og komme galt afsted. Dette er dog i praksis ikke noget at bekymre sig om. Så længe du kun støtter dig til stangen og ikke holder fast om den, vil trampolinen stå stabilt, selv i eksplosive og intense hop.

6. Hvilken trampolin skal du vælge?

Nu har du fået en rigtig god indføring i det at træne på en fitnesstrampolin. Du ved formentlig nu, hvilken størrelse der vil være den rigtige for dig, og om din kommende fitnesstrampolin skal være med eller uden holdestang.

Nedenfor har vi listet vores bud på nogle rigtig gode fitnesstrampoliner i forskellige størrelser og priser.

cardiojump skal her nævnes, da de er et helt nyt mærke på markedet, der udmærker sig ved at have lavet nogle rigtig gode fitnesstrampoliner og samtidig af høj kvalitet. Som noget helt unikt kan deres ben foldes sammen, så trampolinen kan gemmes væk under sengen eller i et skab, når den ikke skal bruges. Det er de færreste fitnesstrampoliner på markedet, der har denne funktion. Der kan købes en holdestang seperat, som nemt monteres ved brug. Du får altså, med en fitnesstrampolin fra cardiojump, en trampolin af høj kvalitet, der ikke fylder meget, som har et flot design, og som samtidig har en rigtig fornuftig pris.

cardiojump fitnesstrampolin 125 cm

Produktdetaljer

  • Gummiovertræk skåner gulvet og beskytter mod udskridning under tilbagespringet.
  • Meget ledskånende: F.eks. også anvendelig under genoptræning (holdestang fås separat)
  • Rustfrit stel, meget holdbar springdug
  • Ophængning: ringe
  • Sammenklappelige ben
  • Inklusive gulvskåner  (Skridsikker)
  • Maks. brugervægt: 125 kg
  • Holdestang købes seperat

cardiojump fitnesstrampolin 112 cm

Produktdetaljer

  • Gummiovertræk skåner gulvet og beskytter mod udskridning under tilbagespringet.
  • Meget ledskånende: F.eks. også anvendelig under genoptræning (holdestang fås separat)
  • Rustfrit stel, meget holdbar springdug
  • Ophængning: ringe
  • Sammenklappelige ben
  • Inklusive gulvskåner  (Skridsikker)
  • Maks. brugervægt: 125 kg
  • Holdestang købes seperat

cardiojump fitnesstrampolin 100 cm

Produktdetaljer

  • Gummiovertræk skåner gulvet og beskytter mod udskridning under tilbagespringet.
  • Meget ledskånende: F.eks. også anvendelig under genoptræning (holdestang fås separat)
  • Rustfrit stel, meget holdbar springdug
  • Ophængning: ringe
  • Sammenklappelige ben
  • Inklusive gulvskåner  (Skridsikker)
  • Maks. brugervægt: 125 kg
  • Holdestang købes seperat

cardiojump holdestang til trampolin

Produktdetaljer

  • Anbefalet ved brug af trampolin til intensiv træning
  • Gør det muligt at træne overkroppen bedre
  • Giver flere øvelsesmuligheder
  • Sikkerhed og ekstra intensitet under træning
  • Hurtig montering
  • Let at justere i højden
  • Kræver ingen ekstra samling
  • Fås i sort
  • Kompatibel med cardiojump fitness trampolin (i alle størrelser)

Heymans Trimilin trampolin Pro 102 cm

Produktdetaljer

  • Fås i blå eller sort
  • Trimilin Pro Plus: sammenklappelige ben
  • Fjederophængning med 48 fjedre
  • Påskruede ben
  • 25 cm benlængde (6 ben)
  • Ophængning: galvaniserede fjedre
  • Inklusive gulvskåner  (Skridsikker)
  • Ikke mulighed for påsætning af holdestang
  • Maks. brugervægt: 125 kg

cardiostrong fitness trampolin

Produktdetaljer

  • Fås i målene: 100 cm, 112 cm og 125 cm
  • Opstillede mål:
    • 100 cm: 120 cm x 34,5 cm
    • 112 cm: 127 cm x 34,5 cm
    • 125 cm: 146 cm x 34,5 cm
  • Aftagelige ben til nem opbevaring
  • Ophængning: ringe
  • Inklusive gulvskåner  (Skridsikker)
  • Kantpuden er fremstillet af PVC udvendigt, PE indvendigt
  • Holdestang kan tilkøbes seperat
  • Maks. brugervægt: 130 kg

cardiostrong holdestang til fitnesstrampolin

Produktdetaljer

  • 5 højdeindstillinger
  • Anbefalet ved brug af trampolin til intensiv træning
  • Gør det muligt at træne overkroppen bedre
  • Giver flere øvelsesmuligheder
  • Sikkerhed og ekstra intensitet under træning
  • Hurtig montering
  • Kræver ingen ekstra samling
  • Fås i sort
  • Kompatibel med cardiostrong fitness trampolin

7. Mere inspiration

Nu håber vi, at denne guide har hjulpet dig til at vide, hvilken fitnesstrampolin, du skal vælge. Og at du er blevet motiveret til at komme i gang. Vi ved, at det at starte en ny vane op, kan blive en udfordring for rigtig mange. Vi har derfor skrevet en kort guide med gode råd til dig der gerne vil komme i god form, hvis du ønsker mere inspiration.

Del.

Tilføj en kommentar