Så ofte skal du træne derhjemme for at komme til at se fremskridt

0

Indhold på side:

Når du skal til at træne derhjemme, er du måske i tvivl om, hvornår du kan forvente at komme til at kunne se nogle træningsfremskridt.

I denne artikel vil vi gerne give dig et hurtigt indblik i, hvad og hvor meget der skal til for, at du kan komme til at se fremskridt ved kun at træne derhjemme.

Hvilken trænings skal der til

For at komme til at kunne se træningsfremskridt, skal du have fokus på styrketræning. Ved at træne derhjemme, kan det virke sværere at finde ud af præcis, hvordan du skal bygge din træning op, for at få mest muligt ud af den. Du kan dog nemt finde motivation og guidede træninger online. Se fx videoen nedenfor, hvor du guides til styrketræning for hele kroppen på 30 minutter.

Hvor ofte skal du træne?

Når du gerne vil kunne se træningsresultater så hurtigt som muligt ved at træne derhjemme, skal du have følgende i dine overvejelser.

Du skal træne dine muskler trætte så ofte som muligt, MEN det er vigtigt at holde en hviledag mellem hver træningsdag. Dine muskler bygger sig nemlig ikke stærkere, når de bliver trænet. De bygger sig stærkere på hviledagen, dagen EFTER du har trænet. Dette giver dig mulighed for 3-4 træninger om ugen. Og er du ny, er det vigtigt at starte stille op. Start med en enkelt træning og mærk, hvordan du formentlig er øm i kroppen resten af ugen. Giv kroppen ro til at komme sig, og tag så to træninger ugen efter. Efter et par uger vil det føles okay med 3 ugentlige træninger.

Hvor hurtigt kan træningsresultaterne ses?

Ved at træne derhjemme, kan du hurtigt blive din egen største kritiker. Du er kun dig selv til at vurdere dine fremskridt, og ofte bliver dette en yderst demotiverende oplevelse i starten. Det er nemlig sådan, at du, de første 6-8 uger, ingen træningsfremskridt vil kunne se. Samtidig er det i denne første periode, at det er hårdest (mentalt) at træne. Derfor mister mange motivationen i starten, da de ikke visuelt bliver belønnet for deres hårde arbejde.

De første træningsuger

Det skal dog siges, at der i de første uger sker en hel del i din krop, som du bare ikke kan se. Du kan også hurtigt mærke, at du bliver stærkere, selvom du ikke kan se det endnu. Det er derfor vigtigt at fortsætte med at træne derhjemme, selvom du ikke umiddelbart ser resultaterne i spejlet. Giv det gerne 2-3 måneder, så kan vi love dig for, at du begynder at kunne se dine muskler titte frem.

Kost og fedtprocent

Uanset hvor meget du træner, spiller din fedtprocent en stor rolle i, hvor meget du kommer til at kunne se dine træningsfremskridt. For jo mere fedt der ligger udenpå dine muskler, jo mindre vil du føle, at du kan se dine træningsfremskridt. Det kan derfor være en god idé også at tage et kig på din kost, når du gerne vil arbejde dig hen imod at nå et bestemt visuelt træningsresultat.

En meget simpel måde at komme lidt ned i fedtprocent er at benytte sig af lidt periodisk faste. Det behøver ikke at føles så voldsomt. Spis blot lidt tidligere aftensmad end normalt, fx kl 17:30, og spis så ikke fra kl. 18:00 til kl. 10:00 næste dag.

Konklusion

Nu håber vi, at du har fået lidt motivation til at komme i gang med at træne derhjemme. Mangler du fitnessudstyr, kan du finde et rigtig godt udvalg af styrketræningsudstyr til rigtig gode priser lige her.

Er du interesseret i at læse mere om hjemmetræning, kan vi anbefale dig at tage et kig på følgende artikler:

Del.

Tilføj en kommentar