Løbebånd vs romaskine test | Hvilken forbrænder flest kalorier?

0

Tænker du på at investere i enten et løbebånd eller en romaskine til træning derhjemme eller til din klinik? Og vil du gerne vide, hvilken maskine der er mest effektiv, når det kommer til at forbrænde flest mulige kalorier? Vi har lavet en løbebånd vs romaskine test med to af de mest populære maskiner til hjemmetræning, så du kan finde den maskine, der passer bedst til netop dig og dine ønsker og behov.

Når du søger efter en træningsmaskine online, er det nemt at blive forvirret over markedets enormt mange valg. Hvis du ikke allerede har en ret stor viden på området og går efter noget helt bestemt, kan det hurtigt føles som et uoverskueligt projekt. Og med rette. Dette problem vil vi, hos Fitnessunivers, gerne hjælpe dig med. Vi har taget to af de mest populære træningsmaskiner til hjemmebrug og lavet en løbebånd vs romaskine test. Vi har stillet dem op imod hinanden for at finde frem til et vigtigt spørgsmål. Nemlig på hvilken træningsmaskine, du forbrænder flest kalorier.

Men selvfølgelig er det ikke kun kalorieforbrænding det kommer an på, når du skal finde den perfekte træningsmaskine til hjemmebrug. Det er nemlig også vigtig, at du kan finde det sjove og motiverende i hver eneste træning. Dette giver dig lyst til at fortsætte og skabe dig en rigtig god træningsvane. Simpelt hen fordi du godt kan lide det. I denne løbebånd vs romaskine test kommer vi derfor også ind på, hvordan træningsoplevelsen er forskellig på de to maskiner. Du kan dermed få en idé om, hvilken maskine, der vil blive den helt rette til dig.

 

Testens opbygning

I vores løbebånd vs romaskine test har vi taget udgangspunkt i henholdsvis løbebånd og romaskiner i mellemprisklassen. Dette har vi gjort, da der kan være stor forskel på at træne på en helt billig maskine og på en maskine af høj kvalitet. Derfor er det kun fair at sammenlige ydelse og komfort i samme prisklasse. Der kan dog være forskellige grunde til at vælge de forskellige prisklasser. Er det kun dig selv, der skal træne på maskinen? Eller skal du investere i en træningsmaskine til fx din klinik, hvor mange skal kunne have glæde af maskinen? Dette vil nemlig kræve, at den skal kunne holde til noget mere. Vi vil, til sidst i dette indlæg, give dig viden om både løbebånd og romaskiner i forskellige prisklasser. Dermed kan du komme endnu nærmere, hvilket løbebånd eller romaskine, der vil være det helt rigtige for dig at investere i.

 

1. Løbebåndets fordele

Løbebåndet har i al sin enkelthed den store fordel, at alle kan starte træningen uden den store introduktion eller tidligere kendskab til maskinen. På løbebåndet er træningen så simpel, som den kan være. Nemlig at løbe, som du allerede kender og er vandt til det.

1.1 Træning på løbebånd

Træning på løbebånd har sine fordele til forskel fra bare at smække løbeskoene på og løbe en tur udenfor. På et løbebånd:

  • er du sikret en ensartet løbeflade, så du ikke overraskes af ujævnt terræn eller at vride om, når det er glat udenfor.
  • får du en bedre stødafdæmpning, når du løber, end hvis du løber på almindelig astfalt, som er utrolig hårdt for bl.a. knæleddene.
  • kan du blive underholdt af fx en god serie eller tv-program undervejs i din løbetræning, så din motivation til at løbe forøges. Dette giver dig måske endda lyst til at løbe længere distancer, da du “liige skal se serien færdig først”.
  • kan du afsætte en bestemt tid til din løbetræning og er ikke bundet af at skulle have styr på forskellige løberuter udenfor.
  • kan du løbe efter løbebåndets allerede forudinstalleret pulsstyrede træningsprogram. Du træner dermed mere målrettet mod øget kondition, uden du selv skal sørge for at have styr på de forskellige intervaller. Du kan også få de fleste løbebånd til automatisk at løfte forenden undervejs i programmet, så du løber mere op ad bakke.
LÆS OGSÅ:  Stepbænk

1.2 Undgå skader, når du løbetræner

Når du løbetræner er der flere ting, du kan gøre for at sikre dig en god og sikker løbetræning uden fremtidige skader eller overbelastninger. Især som nybegynder, er det svært at vide, hvordan du skal gribe din løbetræning an for at gøre det bedst muligt for din krop undervejs. Her har vi listet nogle gode huskeregler op til dig:

Knæ

Er du nybegynder, er dine knæled ikke vandt til de tunge stød, du får op igennem kroppen, hver gang du rammer underlaget. Hvert stød belaster dine led op igennem kroppen med 3-7 gange din egen kropsvægt alt efter skridtlængde. En god huskeregel er, at jo mindre skridt du tager, jo mindre er belastningen. Husk derfor at løbe med små skridt som nybegynder eller efter en skade. Øg kun langsomt din skridtlængde i takt med, at dine knæled bliver trænet op til det.

Lænd

Løb med så ret ryg som muligt. Det vil være naturligt at have et lille svej ved lænden, men løber du fx med ryggen en smule tilbagelænet, vil dit lændesvej blive for stort. Dette kan med tiden resultere i en overbelastning af din lænd. Mærker du ømhed i din læn, når eller efter din løbetræning, kan du eksperimentere med en anderledes kropsholdning næste gang. Det er benene der er ment til at blive ømme efter løbetræningen – ikke lænden.

Sko

Sørg for at have gode stødafdæmpende løbesko, der passer til din fod. Det er vigtigt, at stykket ved din hæl ikke er blød og kan trædes flad, da en sådan sko ikke vil støtte din fod ordentligt. Gå kun efter løbesko med et fast hælstykke, og få evt. tjekket din løbestil i en butik, der kan foretage en løbetest på dig. Derved får du den støtte i skoen, som netop din fod har brug for. Løber du meget, er det en god idé at skifte dine løbesko ud hvert halve til hele år for at sikre en vedvarende optimal støtte.

 

1.3 Så mange kalorier forbrænder du på et løbebånd

Det samlede kalorieforbrug ved løbetræning på løbebånd afhænger af forskellige faktorer og bestemmes ud fra både din alder, køn, vægt og løbetid.

En grundregel er, at jo ældre du bliver, jo færre kalorier forbrænder du. Dette har dog i virkeligheden ikke så meget at gøre med din alder. Dette har til gengæld noget at gøre med, at du forbrænder flere kalorier, jo større muskler du har. Og da vores muskler naturligt bliver en smule mindre, jo ældre vi bliver (på trods af, at vi træner  som vi plejer), vil det være naturligt for os alle, at vi forbrænder en smule mindre i vores træning, jo ældre vi bliver. Det samme gælder for forskellen på mænd og kvinder, da en gennemsnitlig mand vil have større muskler fra naturens side end en gennemsnitlig kvinde.

LÆS OGSÅ:  Gode råd til dig der gerne vil komme i god form – læs med her

Du kan dog i gennemsnit regne med følgende kalorieforbrug ved løbetræning på løbebånd efter 60 min. løb:

  • 60 kg = 660 kalorier
  • 70 kg = 720 kalorier
  • 80 kg = 840 kalorier
  • 90 kg = 960 kalorier

 

2. Romaskinens fordele

Romaskinen har den fordel, at den tillader dig at træne både styrke og kondition samtidig. Derudover har du hele kroppen i brug, når du træner på en romaskine. Det er let at blive sat ind i, hvordan du træner på en romaskine, og det føles naturligt for din krop at ro. Så er det bare op til dig, hvor hård træning skal være. Da du sidder ned under din træning, kan du komme til at gøre træningen for let for dig, da det er styrken af dine armtag der bestemmer træningens sværhedsgrad. Det er derfor vigtigt, når du ror, at du beslutter dig for en bestemt intensitet, og holder fast i den. Når du får en god rytme i din rotræning, kan du virkelig få en effektiv træning for hele kroppen!

 

2.1 Træning på romaskine

Romaskinens fordel er helt klart, at du får fordelene ved styrketræning samtidig med, at du forbedrer din kondition mærkbart. Denne kombination er utrolig effektiv til både at forbedre din krops sundhed, men også til at opnå et ønsket vægttab hurtigere.

Med en romaskine, vil du opleve:

  • hurtigt at få pulsen op og mærke at blive presset i din træning.
  • at kunne få præcis den modstand og sværhedgrad du ønsker for hvert rotag. Jo hårdere du trækker, jo hårdere bliver din træning simpelt hen.
  • at styrke muskulaturen i ryg, skuldre og arme og derved tone din krop under din konditionstræning.
  • en træning der er blid for din krop. Da du ikke har tung vægtbelastning på led under rotræning, opnår du en effektiv helkropstræning, der samtidig er meget skånsom for din krop.
  • mulighed for at træne i hårde og effektive intervaller, der presser og forberer din kondition markant. Tag fx et skift på fx 30 sekunder, hvor du giver den alt, hvad du kan trække efterfulgt af 30 sekunder, hvor du drosler lidt ned på middel niveau. Selv disse små intervaller vil kunne udfordre dig.

Samtidig fylder en romaskine ikke meget i hjemmet, og mange romaskiner kan ydermere foldes op, så de står lodret og kan trilles ind i et opmagasineringsrum. Dog er der kommet nogle ret flotte og stilfulde romaskiner i forskellige træsorter, som vil kunne passe ret flot ind i en stue, så den ikke nødvendigvis behøver at gemmes væk, når du ikke bruger den.

2.2 Undgå skader, når du ror

Når du træner på en romaskine er sansynligheden for at udvikle skader over tid kun minimal. Dette er på grund af den meget skånsomme træningsform, som rotræningen giver dig. Dog er der et par huskeregler for god teknik, som er vigtigt, at du holder øje med. Det er nemlig vigtigt, at du:

Håndled

  • ikke har et knæk på dine håndled, når du trækker. Med dette menes, at du skal kunne se en lige linje fra din håndryg hen til din underarm. Hvis dit håndled peger en smule opad, lægger det en stor trækbelastning på dit håndled, hvilket med tiden vil kunne give dig en skade. Når du undgår dette knæk på håndleddet, vil du samtidig opleve at opnå en meget mere effektiv styrketræning. Dette vil nemlig få dine arme og skuldre mere på arbejde. Netop som de er ment til at skulle være.

Knæ

  • ikke strækker dine ben helt ud, når skubber dig selv tilbage i sædet. Dette har to fordele. For det første undgår du at overstrække dine knæled, og for det andet bevarer du hele tiden aktiviteten i dine lårmuskler. Dette vil sætte dine ben mere på arbejde og vil derfor give dig en mere effektiv træning.
LÆS OGSÅ:  De 3 bedste kosttilskud til din styrketræning

Lænd

  • ikke at læne ryggen tilbage, når du trækker. Har du adgang til et spejl, når du træner, vil du nemt kunne se, om du bevarer en ret ryg, når du trækker dig selv tilbage eller ej. Hvis du læner din ryg en smule tilbage, vil det belaste din lænd. Sørg derfor for at bevare din ryg i ro, og lad det være dine arme og kuldre der gør arbejdet. Muskulaturen i din ryg vil stadig blive aktiveret og trænet.

2.3 Så mange kalorier forbrænder du på en romaskine

Som beskrevet ovenfor ved løbebånd, er det samlede kalorieforbrug bestemt ud fra forskellige faktorer, såsom alder, køn, kropsvægt og træningstid.

Du kan dog i gennemsnit regne med følgende kalorieforbrug ved træning på en romaskine efter 60 min. roning:

  • 60 kg = 720 kalorier
  • 70 kg = 780 kalorier
  • 80 kg = 900 kalorier
  • 90 kg = 1020 kalorier

 

3. Kalorieforbrændingens testvinder

Nu er vi kommet til konklusionen på vores løbebånd vs romaskine test. Sammenligner vi det gennemsnitlige kalorieforbrug for henholdsvis træning på løbebånd og romaskine, ses der en mærkbar forskel. Faktisk kan du regne med en kalorieforbrænding på helt op imod 10% mere ved rotræning sammenlignet med løbetræning.

Efterforbrænding

Rotræningen har derudover en ekstra fordel, når det kommer til din kalorieforbrænding. På grund af den samtidige opnåede styrketræning, vil dine muskler fortsætte med at forbrænde kalorier, selv efter din træning er færdig. Alt efter, hvor intensivt og styrkebetonet, du har trænet, vil du kunne opnå, at din forbrænding vil være forhøjet, i forhold til normalt, i helt op til 48 timer efter din træning. I takt med at du øger din muskelmasse under din træning, vil din krops efterforbrænding stige.

Pris

Derudover har romaskiner generelt en lidt lavere pris sammenlignet med løbebånd, så du kan altså få en romaskine af høj kvalitet til en billigere penge end ved løb af et løbebånd i samme kvalitet.

Konklusion

Romaskinen er derved helt klart vores vinder af denne løbebånd vs romaskine test. Ikke nok med, at du på en romaskine vil forbrænde flere kalorier end på et løbebånd, du får også en effektiv og samtidig skånsom helkropstræning, der både øger din kondition, styrker og toner din overkrop til en rigtig fornuftig pris.

 

4. Løbebånd og romaskiner i tre forskellige prisklasser

Vi håber, at denne løbebånd vs romaskine test har givet dig en god fornemmelse af, om det er løbebåndet eller romaskinen der tiltaler dig mest.

Nedenfor har vi vist populære løbebånd og romaskiner i hver deres prisklasse, så du kan få et overblik over, hvilken maskine der passer bedst ind i dit budget.

____________________________________________________________________________________________________________

4.1 Budget

Darwin løbebånd

____________________________________________________________________________________________________________

Darwin romaskine

____________________________________________________________________________________________________________

4.2 God kvalitet

cardiostrong løbebånd

____________________________________________________________________________________________________________

Concept2 romaskine

____________________________________________________________________________________________________________

4.3 Høj kvalitet

Taurus løbebånd

____________________________________________________________________________________________________________

WaterRower romaskine

____________________________________________________________________________________________________________

Vil du læse mere om, hvilken fitnessmaskine, du skal vælge at investere i? Hvis romaskinen tiltaler dig, kan vi anbefale dig at se nærmere på vores test, vi har lavet af 11 populære romaskiner på markedet. Er det i stedet løbebåndet, du overvejer at investere i, har vi lavet en tilsvarende test med 11 populære løbebånd på markedet.


Del.

Tilføj en kommentar