Fitnessjulegaven til hende 2019 – Bliv inspireret af vores Top 10 liste

0

Indhold på side:

Er du på udkig efter en fitnessrelateret julegave til en aktiv kvinde, som du holder af? Det kan være din kone, kæreste, kollega, veninde, søster eller et andet familiemedlem, så bør du læse med nedenunder. Her har vi nemlig lavet en Top 10 liste, som vi har døbt “Fitnessjulegaven til hende,” hvor vi gennemgår de mest populære julegaveideer til den aktive kvinde i 2019.

Søger du inspiration til julegaveindkøbene i år, og vil du gerne give noget lidt anderledes som f.eks. en træningsrelateret gave til en kvinde, som du holder af? Så behøver du ikke søge længere. I denne artikel kommer vi nemlig rundt om de absolut bedste og mest populære julegaveideer til den aktive kvinde denne jul, så du rammer plet og lægger det helt rigtige produkt under juletræet.

I takt med at interessen for fitness, træning og velvære stiger i hele verden, vælger flere og flere at give fitnessgaver til familie og venner til jul. En fitnessjulegave kan nemlig rigtig mange ting. For udover at indbyde til fysisk aktivitet, så kan en fitnessjulegave også være både motiverende og inspirerende for modtageren. Og begge dele er ofte i underskud i den kolde vintertid. Så gør noget godt for dine nærmeste og giv dem en fitnessjulegave til juleaften, der kan sætte skub i jagten på deres træningsmål og ambitioner.

Vores Top 10 liste indeholder et bredt udvalg af fitnessgadgets og træningsredskaber, som med garanti vil falde i langt de fleste aktive kvinders smag. Mange af produkterne på listen er således ikke bundet til en specifik aktivitet eller træningsform, men mere universelle redskaber til generel velvære og træning. Så læs med og lad dig inspirere, så du kan finde fitnessjulegaven til hende, som du holder af.

10. SKLZ Mini Bands

Som nr. 10 på vores Top 10 liste over fitnessjulegaven til hende, har vi valgt dette mini band sæt fra amerikanske SKLZ. Her får du nemlig 3 mini bands i forskellige styrker, så du kan variere belastningen alt efter, hvilken øvelse, som du har tænkt dig at lave med dem.

Mini bands er korte og forholdsvis brede elastikker, som man typisk tager rundt om benene for at få ekstra modstand til træning af underkroppen. De er således ideelle til mange af de benøvelser, som kvinderne elsker herunder squats, side squats, lunges, front steps, side steps mm. Modstanden på mini bands er altid forholdsvis blød og belaster knæ og led minimalt. De anvendes derfor ofte også til lettere genoptræning.

SKLZ Mini Bands er udfærdiget i holdbart og slidstærkt latexmateriale og fylder så godt som ingenting. Du kan således nemt have dem med i træningstasken eller tage dem med, når du skal på ferie og gerne vil holde træningen vedlige. Dette er en rigtig fin gave til kvinden, der godt kan lide at træne baller og lår og som gerne vil have muligheden for at kunne gøre dette så godt som overalt.

9. Fit For Fun Relax Box by Taurus

På 9. pladsen finder vi denne lækre Fit For Fun Relax Box fra tyske Taurus, som ikke lader meget tilbage at ønske for den garvede fitnessentusiast.

Sættet inkluderer nemlig både en foam roller, en massagebold, en træningsmåtte, en balancepude samt en håndholdt bindevævsrulle. Du kan således træne din balance og koordination på balancepuden. Derudover kan du lave et hav af gulvøvelser og udstrækningsøvelser på træningsmåtten. Sidst men ikke mindst kan du komme myoser og muskelspændinger i hele kroppen til livs via foam rolleren, massagebolden og bindevævsrullen. Med andre ord har du her et alsidigt sæt, som både kan optimere din træning og samtidig forkorte restitutionsfasen betydeligt efter dine træningspas.

Dette sæt henvender sig til de fleste kvinder, som har en aktiv dagligdag, og som gerne vil have det maksimale ud af deres anstrengelser. Dette inkluderer bl.a. sportsudøvere, træningsentusiaster og helt almindelige motionister.

8. Togu MyBall med actisan

Næste skud på stammen på vores Top 10 liste over fitnessjulegaven til hende er Togu MyBall med actisan.

Træningsbolde kommer i mange afskygninger og er et meget populært træningsredskab pga. dets alsidighed. Træningsbolde giver dig nemlig masser af træningsmuligheder og kan bruges til at træne mange forskellige områder på kroppen. Typisk bliver de brugt til mave- og rygøvelser, strækøvelser samt balance- og koordinationsøvelser. Men undertiden bruges de også som alternativ til stole hos arbejdspladser, hvor man sidder meget. Det kunne eksempelvis være hos callcentre, banker, IT-virksomheder og andre kontormiljøer. Træningsboldene er nemlig fyldt med luft og derfor meget behagelige at sidde på. Samtidig stiller de lidt krav til din balance og koordination, når du sidder på dem.

Denne model er overfladebehandlet med actisan, hvilket er et desinficerende stof, som sikrer dig høj hygiejne ved daglig brug. Boldens overflade er således antibakteriel og modellen kan klare en vægtbelastning på helt op til 500 kg. Den fås desuden med en diameter på 55 og 65 cm. Prisen der ses her er for 55 cm.

7. BOSU Balance Trainer Pro Edition

BOSU Balance Trainer Pro Edition er en glimrende gave til kvinden, der gerne vil udfordre sin balance, stabilitet og koordinationsevne. Det er nemlig en halvbold med en flad underside. På den måde får du både en træningsbold og et balancebræt i én og samme bold.

På denne model har du således et hav af træningsmuligheder. Du kan eksempelvis lave både siddende og liggende øvelser på en BOSU-bold. Derudover kan du steppe, hoppe, hinke og sjippe på halvbolden og udfordre din stabilitet, styrke, udholdenhed og koordination i hele kroppen. Og vender du bolden om, så halvbolden vender ned mod gulvet, så bliver du udfordret markant mere på din balance og koordination, når du udfører de selvsamme øvelser.

BOSU Balance Trainer Pro Edition kan i øvrigt også bruges til diverse strækøvelser og smidighedsøvelser. Søger du inspiration til, hvilke øvelser du kan lave med en BOSU-bold, så er der heldigvis masser af inspiration at hente på YouTube. Modellen kommer i øvrigt med egen pumpe, så du selv har fuld kontrol over, hvor hård/blød den skal være.

6. Taurus Kettlebell Glitter Edition

På en 6. plads på Top 10 listen har vi disse funky kettlebells fra den tyske sportsgigant Taurus, som virkelig giver dig mulighed for at træne med stil.

Taurus Kettlebell Glitter Edition er således en yderst glamorøs udgave af de populære kettlebells, som bestemt ikke går ubemærket hen. Men det er ikke kun udseendet, der spiller på denne model. Rent funktionelt og holdbarhedsmæssigt, er de også helt i top. De har nemlig forkromede håndtag, som sikrer dig et fast og behageligt greb under dine træningspas. Samtidig er selve kuglen belagt med neopren, som er skridsikkert selv, hvis du har svedige håndflader. Det kan være en fordel, hvis du eksempelvis vil lave maveøvelser, som kræver, at du holder på selve kuglen og ikke på håndtagene.

Taurus Kettlebell Glitter Edition er således et glimrende kvalitetsprodukt, der vil gå rent ind hos den aktive kvinde, som arbejder med kettlebells som del af sin styrketræning eller funktionelle træning. Modellen fås i 4, 6 og 8 kg, og priserne starter fra 195 kr.

5. AIREX Fitline 180 Træningsmåtte

Vores Top 10 liste over fitnessjulegaven til hende ville naturligvis ikke være komplet uden en træningsmåtte i topkvalitet.

AIREX er et schweizisk fitnessbrand, der primært er kendt for deres sublime træningsmåtter, som ligger solidt plantet i toppen af markedet. De er nemlig i strålende kvalitet og har generelt en rigtig høj holdbarhed. Derfor ligger de typisk også i den dyre ende. Mærket laver dog også gymnastikmåtter, balancepuder og andre kvalitetsvarer i skum.

AIREX Fitline 180 er en rigtig fin model, som ligger i den mere overkommelige ende af prisspektret. Den er først og fremmest CE-godkendt, hvilket betyder, at den har været igennem en række strenge kvalitetskontroller og klaret disse komfortabelt. Måtten er eksempelvis fri for ftalater og har desuden et blødt og smidigt udtryk. Derudover er den særdeles slidstærk og holder formen glimrende i modsætning til de billigere modeller på markedet, som ofte smuldrer med tiden og ændrer form.

AIREX Fitline 180 er skridsikker og vandafvisende og kan således både bruges indendørs og udendørs samt i vand. Måtten måler 180 cm i længden, 60 cm i bredden og er 1 cm tyk. Den giver dig altså god plads og en behagelig polstring, når du udfører diverse gulvøvelser.

4. Garmin Index Smart Scale

4. pladsen på vores Top 10 liste over fitnessjulegaven til hende indehaves af denne stilfulde smartvægt fra den amerikanske GPS-producent Garmin. Garmin har dog i noget tid produceret populære pulsure og har nu altså også udvidet deres sortiment til personvægte.

Garmin Index Smart Scale er som nævnt en smartvægt, hvilket vil sige, at du kan forbinde den til smartdevices som din tablet eller smartphone via Wifi, bluetooth eller ANT+. På den måde kan du fordybe dig i vægtens målinger gennem Garmin Connect appen, som viser dig resultater, grafer, kurver og diagrammer over din data, så du kan analysere og følge din udvikling på nært hold.

Udover at måle din vægt kan Garmin Index Smart Scale også måle din BMI, fedtprocent, muskelmasse, knoglemasse og vandprocent. Vægten har desuden plads til hele 16 forskellige brugerprofiler og er kompatibel med en lang række af Garmins øvrige udstyr herunder pulsure, aktivitetstrackere og cykelcomputere. Smartvægten er i øvrigt let og kompakt, idet den har en egenvægt på 2.8 kg og blot måler 35 x 31 x 3 cm. Modellen skal desuden bruge 4 AA-batterier, som medfølger.

Garmin Index Smart Scale er en oplagt fitnessjulegave til den kropsbevidste kvinde, som gerne vil have de aller bedste forudsætninger for at opnå sine trænings- og kropsmål, hvad enten det er vægttab, toning af musklerne, forøgelse af muskelmasse eller noget helt fjerde.

3. TRX Suspension Trainer Home 2

På en stensikker 3. plads har vi en af de mest populære fullbody træningssystemer i hele verden, nemlig TRX.

TRX står for Total Body Resistance Exercise og selve træningsformen kaldes suspension training. På dansk kaldes dette træningsredskab en slyngetræner og den er både praktisk, nem at bruge og uhyre funktionel. Du kan faktisk træne hele kroppen på en TRX, og da du bruger din egen kropsvægt som belastning har du nærmest uanede muligheder for udfordring og modstand. Du kan således øge og sænke modstanden ved at ændre din krops hældning i den pågældende øvelse, så du enten løfter mere eller mindre af din egen kropsvægt.

TRX systemet fås i flere varianter men Home 2, som vi har valgt her, er det mest brugte til hjemmetræning. Grundet de mange fæstningsmuligheder, som systemet giver dig, kan du endda både træne udendørs og indendørs. Og med dørankeret, som medfølger, kan du faktisk træne alle steder, hvor du har en dør til rådighed. Det kan være derhjemme, ved din ven/veninde, på arbejde, på hotelværelset eller et helt femte sted.

TRX Suspension Trainer Home 2 kommer med forlængelsesstropper, døranker, opbevaringspose, armbånd, Get Started øvelsesplakat samt et års adgang til TRX-appen, hvor du kan hente inspiration til din træning. Modellen har i øvrigt en egenvægt på kun 600 gram og kan klare en brugervægt på hele 159 kg.

2. Taurus Massageapparat

På 2. pladsen på vores Top 10 liste over fitnessjulegaven til hende finder vi dette instrument, som er det sidst nye inden for massage og restitution. Det er en såkaldt massagepistol fra tyske Taurus, som allerede er uhyre populær hos sportsudøvere, bodybuildere, træningsentusiaster og helt almindelige motionister.

Den stimulerer blodcirkulationen i det område, som du behandler ved at give dig blide slag/stød med et af de fire forskellige hoveder, som medfølger. Du kan således bruge det flade, runde, spidse eller gaffelformede hoved alt efter hvilket område på kroppen, som du ønsker at behandle. På den måde opløser du muskelspændinger og myoser, formindsker ømhed og forkorter restitutionsfasen efter dine træningspas. Apparatetet har desuden 5 forskellige vibrationsniveauer, så du selv kan bestemme intensiteten og slagfrekvensen under behandlingen. Modellen kan på højeste vibrationsniveau slå intet mindre end 3400 slag i minuttet.

Massageapparatet fra Taurus kommer med genopladeligt batteri, som sidder i bunden af pistolen og har en batteritid på op til 4 timer. Dette apparat er den perfekte fitnessjulegave til den aktive kvinde/sportsudøver, som træner ofte og gerne vil have det maksimale ud af sin træning, og for hvem fuld bevægelighed er et must.

1. Darwin Crossstrainer CT40

På en sikker 1. plads på vores Top 10 over fitnessjulegaven til hende finder vi Darwin Crosstrainer CT40. Dette er en glimrende crosstrainer til prisen, som med garanti vil gå rent ind hos den travle og aktive kvinde, som gerne vil forbrænde kalorier derhjemme frem for at tage ned i træningscenteret.

Fordelene ved en crosstrainer er mange. Du belaster eksempelvis slet ikke knæ og led, fordi du hele tiden har fodkontakt med trædefladerne. Det betyder, at du undgår de stød, som du ellers får ved almindelig løb, hvad enten det er udenfor eller indendørs på et løbebånd. En anden fordel ved crosstraineren er, at du udover at bevæge underkroppen også får aktiveret overkroppen via håndtagene. Du får med andre ord en alsidig helkropstræning i modsætning til eksempelvis løbebånd, stepmaskiner, motionscykler og spinningcykler, som primært aktiverer underkroppen.

Sidst men ikke mindst er du med en hjemmetræningsmaskine på ingen måde afhængig af vind og vejr. Du kan med andre ord træne, når du har lyst, og når det passer ind i din hverdag.

Fitnessjulegaven til hende 2019

Vi håber, at vores Top 10 liste har hjulpet dig med at finde frem til den helt rigtige fitnessjulegave til en aktiv kvinde, som du holder af.

Søger du imidlertid inspiration til den perfekte fitnessjulegave til en aktiv mand, som du gerne vil glæde her i julen, så bør du helt sikkert læse vores artikel Fitnessjulegaven til ham 2019. Her gennemgår vi nemlig de populæreste fitnessrelaterede julegaveideer til den aktive mand.

Del.

Tilføj en kommentar