Boksehandske Test – Her er de mest solgte modeller

0

Indhold på side:

I vores store boksehandske test nedenunder gennemgår vi en række af de mest populære boksehandsker på markedet og fortæller dig alt du skal vide om emnet, før du køber, så du nemt kan finde det helt rigtige par boksehandsker til dig og dine træningsmål.

Her på FitnessUnivers synes vi efterhånden, at det er på høje tid, at vi laver en grundig boksehandske test, som du kan få gavn af, hvis du er en af de mange, som gerne vil i gang med boksning eller en anden kampsport, som involverer boksning. Boksning er nemlig gennem de sidste 10-15 år gået fra at være lidt en nichesport herhjemme i Danmark som mestendels var forbeholdt bokseklubberne til at være en mainstream beskæftigelse. Faktisk har sporten nu bl.a. fundet vej til de store fitnesskæder som SATS og Fitness World, der tilbyder boksetræning med instruktør på deres fitnesshold.

Derudover vokser markedet for danskere, der vælger at designe et fitnessrum i privaten, og her vinder boksesækken og boksehandskerne i tiden indpas som en del af denne type af træningsmiljø. Herudover stiger medlemskabstallene til bokseklubber og MMA-klubber hastigt rundt om i landet. Der er således efterhånden et ret stort marked for køb af boksehandsker uanset, om du går til almindelig boksning, MMA, thaiboksning, fitnessboksning eller blot vil brænde lidt energi af derhjemme ved at slå løs på en boksesæk.

I vores boksehandske test sammenligner vi nogen af de mest populære modeller på markedet, og giver dig et indblik i, hvad du skal kigge efter, når du er på udkig efter et nyt par boksehandsker. Det vil gøre det langt lettere for dig at orientere dig på markedet og finde frem til de helt rigtige boksehandsker til din træning.

Taurus PU Deluxe – BEDST TIL PRISEN!

Det store tyske fitnessbrand Taurus er naturligvis også at finde på markedet for boksehandsker og er naturligvis også repræsenteret i vores boksehandske test. Modellen som er afbilledet her hedder PU Deluxe og er af glimrende kvalitet og fås endda til en særdeles overkommelig pris. Boksehandskerne er i kunstlæder og udfærdiget af det ultra slidstærke plastmateriale polyurethan. Du får således en meget slidstærk og holdbar handske, der med garanti vil holde til rigtig mange timers boksning. Denne model har desuden en bred velcrolukning, som er elastisk for bedre komfort. Derudover er PU Deluxe udstyret med et mesh-net i håndfladen, som sikrer dig bedre åndbarhed for dine hænder under dine træningspas.

Den primære fordel ved at vælge en boksehandske i kunstlæder er utvivlsomt den længere levetid. Derudover slipper du også for vedligeholdelse af overfladen, når du køber denne type handske. Handsker af rigtig læder kræver nemlig en del mere kærlighed, idet de af og til skal smøres med olie for at bibeholde smidigheden. Til gengæld er smidigheden og komforten af handsken så også betydeligt bedre på en rigtig læderhandske. Handsker i kunstlæder er således en praktisk og holdbar løsning for nybegynderen eller motionisten, der gerne vil igang med at bokse på moderat niveau. Og bliver man virkelig bidt af boksetræningen, så kan man jo altid opgradere til en rigtig læderhandske, som typisk er noget dyrere.

Taurus PU Deluxe er derfor bedst egnet til fitnessboksning, boksetræning derhjemme eller lettere sparring.

adidas gel Speed – Til sandsækken

Den tyske sportsgigant Adidas har naturligvis forlængst gjort sit indtog på markedet for bokseudstyr. Som med deres øvrige produkter er deres bokseudstyr ligeledes i god og holdbar kvalitet.

Adidas Gel Speed er et populært sæt sandsækhandsker med åben tommeltot uden fiksering og væsentligt mindre polstring end almindelige sparringshandsker, da de primært er forbeholdt slag på sandsæk og speedball. Udvendigt er modellen udfærdiget i kalveskind mens den indvendige del er lavet af kunstlæder. Denne kombination sikrer dig en god balance mellem komfort og holdbarhed. Adidas Gel Speed sikrer dig et højt komfortniveau under dine træningspas bl.a. via åndehullerne ved håndfladen.

Adidas Gel Speed er ideel til fitnessboksning, træning med sandsæk og speedball samt boksetræning derhjemme.

Taurus Sandsækhandsker – Den billige løsning

Sandsækhandskerne fra Taurus, som er afbilledet her, er et udmærket sæt begynderhandsker til prisen. Det er faktisk det billigste sæt i vores boksehandske test og kan eksempelvis være en god investering til førstegangskøberen, som ikke er 100 procent sikker på, at boksetræning er noget for dem. På den måde overinvesterer du ikke i noget, som du måske ikke rigtig for brugt. Omvendt kan du jo altid opgradere til en kvalitetshandske, når først du har fundet glæden ved boksning.

Sandsækhandskerne fra Taurus er med åben tommeltot og uden fiksering. De er udfærdiget i PU kunstlæder og er polstret med skumplast, hvilket sikrer dig høj holdbarhed og lang levetid på produktet. I håndleddet er der desuden elastikbånd og ingen velcrolukning, hvilket betyder, at hånden og håndleddet ikke fikseres helt så fast. Dette kan være lidt af en ulempe, idet hånden har lettere ved at glide rundt inde i handsken, når du slår. I håndfladen af handsken har du i øvrigt åndehuller, så dine hænder har lettere ved at ånde og bliver knapt så svedige under dine træningspas.

Denne model er primært forbeholdt boksetræning med sandsæk og speedball.

Artzt Vintage Series – Til den nostalgiske

I vores boksehandske test skal der naturligvis også være noget for nostalgikeren, der interessserer sig lidt for boksningens lange og brogede historie. Disse brune vintage handsker i okselæder fra tyske Artzt er nemlig indbegrebet af oldschool og vil med garanti få boksehjertet til at banke lidt hurtigere hos de hardcore bokseentusiaster. Boksehandskerne er en del af en hel serie af vintage bokseudstyr fra mærket, som hedder Vintage Series. Du kan således få boksesække, medicinbolde og sjippetov med samme rå udtryk.

Handskerne fås med en vægt på 12 oz (ca. 340,5 g) og er særdeles lette og ideelle til hurtige reaktioner og slag. Tommeltotten er påsyet for at fiksere og sikre dennes position, så du undgår skader. Derudover har handskerne en ekstra bred velcrolukning, der både fikserer og beskytter håndleddet mod stød.

Artzt Vintage Series handskerne egner sig bedst til træning med boksesæk og speeball, boksetræning derhjemme samt sparring.

Paffen Sport Pro – Til den øvede

Tyske Paffen Sport har siden 1988 leveret bokseudstyr til motionister og atleter på amatør- og professionelt niveau verden over. Paffen Sport er i øvrigt officel partner til bl.a. K2 Box Promotion, Team Sauerland samt leverandør til Klitschko Training camp, hvilket er noget af et kvalitetsstempel, hvis man kender bare lidt til bokseverdenen.

Paffen Sport Pro boksehandsker er til den øvede og ambitiøse bokser, der har dyrket sporten i en længere periode og som gerne vil have en komfortabel og smidig handske i rigtig okselæder. Det er en sandsækhandske, der udover at være udfærdiget i ægte læder også har fået et lag skumpolstring til at absorbere hårde slag og stød ekstra effektivt. Modellen har desuden en komfortabel velcrolukning, som kan spændes efter behov, så din hånd og dit håndled fastholdes, støttes og stabililseres, når du slår.

Paffen Sport Pro er som udganspunkt designet til træning med sandsæk og speedball, fitnessboksning samt boksetræning derhjemme.

Boksehandske test – Hvilken størrelse og vægt?

Mange har ret svært ved at gennemskue, hvordan vægt- og størrelsessytemet fungerer på boksehandsker, men det er der heldigvis råd for. I nedenstående video får du nemlig en dybdegående gennemgang af, hvordan man skelner mellem størrelse og vægt, så du let kan finde frem til de helt rigtige boksehandsker for dig og dine træningsmål, hvad enten du skal sparre, slå på sandsæk eller speedball eller noget helt fjerde.

Læder eller kunstlæder?

Hvad skal man vælge – boksehandsker i læder eller kunstlæder? Det kommer selvfølgelig an på, hvad form for boksetræning du dyrker og på hvilket niveau.

Generelt kan man sige, at boksehandsker i ægte læder kræver en del mere vedligeholdelse end modellerne i kunstlæder, da de er lidt mere sarte i konstruktionen og på overfladen. Til gengæld er de også langt mere smidige og komfortable at have på, og det er således typisk øvede boksere, der bokser på højt eller semihøjt niveau, der vælger denne type handske. For at vedligeholde læderhandsker på bedst mulige vis og sikre en lang levetid på produktet, bør du således smøre dem ind i olie af og til. Dette hjælper med at bevare handskernes smidighed og undgå, at de revner eller sprækker.

Fordelen ved at vælge boksehandsker i kunstlæder er, at de ikke kræver megen vedligeholdelse udover regelmæssig aftørring af overfladen med en fugtig klud. Derudover er holdbarheden på denne type boksehandske helt i top, da kunstlæder og navnlig modellerne i polyurethan er ultra slidstærke, hvilket betyder, at de ikke rigtig har tendens til at revne eller sprække med tiden. Omvendt er handsker i kunstlæder knap så komfortable og smidige og anvendes derfor oftest af begyndere eller motionister på lidt lavere niveau, der dyrker sporten en gang om ugen eller lignende.

Hvordan vedligeholder jeg mine handsker?

For at få det bedste ud af dine boksehandsker og forlænge levetiden på dem anbefales det på det kraftigste at investere lidt tid i regelmæssig vedligeholdelse. I video’en nedenunder får du en grundig gennemgang af, hvad du bør gøre for at dine handsker holder længere og bibeholder sin smidighed samt, hvordan du undgår, at de kommer til at lugte.

Køb ikke boksehandsker i supermarkedet

Supermarkeder som Bilka kan af og til have restpartier af boksehandsker til salg. Og selvom disse ofte er meget billige, så skal du ikke lade dig friste af dette. De er nemlig ofte af meget dårlig kvalitet og holder derfor sjældent ret længe. Find i stedet en specialbutik, som forhandler boksehandsker fra velkendte mærker, hvor du kan få vejledning, hvis du har spørgsmål og vælge mellem forskellige modeller, vægt og størrelse. På den måde sikrer du dig langt bedre forudsætninger for at finde det par handsker, der passer præcis til dig, dit niveau og dit træningsmål.

Tilbehør til boksehandsker – hvad skal man købe?

MMA-handsker

MMA-sporten vokser pæcis som boksning med hastige skridt herhjemme i Danmark. MMA står for mixed martial arts og kombinerer bl.a. boksning, brydning og gulvkamp i form af jui jitsu. Derfor bruger man i denne kontaktsport åbne handsker, hvor fingrene er fri, hvilket giver dig mulighed for både at slå og lave diverse greb på din modstander. Som et supplement til dine boksehandsker kunne et sæt MMA-handsker således være værd at investere i, hvis du gerne vil give dig i kast med denne gren af kampsporten.

Mange boksere vælger nemlig undertiden at kombinere deres boksetræning med MMA for at få en mere alsidig træning, der polerer deres boksefærdigheder og samtidig gør dem stærkere til andre facetter af kampsport.

Dette sæt MMA-handsker er fra det tyske brand Taurus, som vi efterhånden er stødt på en del gange i denne boksehandske test. De er udfærdiget i PU kunstlæder og er derfor yderst slidstærke med høj holbarhed. Handskerne har naturligvis åbne fingre, så du udover at slå med dem også kan bryde og lave greb. Modellen er desuden udstyret med ekstra åbninger inde i håndfladen, så dine hænder har lettere ved at ånde.

Taurus MMA-handsker er et rigtig godt køb til dig, der dyrker MMA på begynder- eller moderat niveau og gerne vil have mulighed for at dyrke boksning, brydning og gulvkamp med ét og samme sæt handsker.

Boksesæk

En boksesæk eller sandsæk går næsten hånd i hånd med køb af boksehandsker og er således et oplagt valg af tilbehør, hvis du eksempelvis har ambitioner om at boksetræne hjemme i privaten.

Overvejer du at investere i en boksesæk, så kan det i øvrigt varmt anbefales at tage et kig på vores omfattende sandsæk test, hvor vi gennemgår en række af de mest populære modeller på markedet og fortæller dig alt du bør vide, før du køber.

Boksesækken som vi har udvalgt her er fra Taurus og hedder Pro Luxury. Dette er en meget populær model bl.a. fordi den rammer de flestes behov, når det gælder boksetræning derhjemme såvel som mere avanceret boksetræning i en mindre bokse- eller MMA-klub. Taurus Pro Luxury er nemlig af god og solid kvalitet og ligger samtidig på et fornuftigt prisniveau. Den er lavet af ultra slidstærkt PU kunstlæder og er 100 cm lang, hvilket giver dig en fornuftig slagflade at arbejde med. Sækken har desuden en diameter på 35 cm, bliver leveret med fyld og vejer 30 kg.

Vi håber, at vores boksehandske test har gjort det lidt lettere for dig at orientere dig på markedet og givet dig de bedste forudsætninger for at træffe det helt rigtige valg af boksehandsker for dig din boksetræning.

Del.

Tilføj en kommentar