Indhold på side:
Er du i din søgen faret vild blandt de tusindvis af forskellige løbebånd på markedet, og ingen anelse har om hvad du skal kigge efter? Er motoren kraftig nok? Hvor stor skal løbefladen være? Hvad skal et display på et løbebånd vise? Og hvilke funktioner skal et løbebånd egentlig have? Hvad enten du har gjort dig nogle af disse tanker, bare vil gøre dig klogere på løbebånd eller decideret leder efter en købsguide til løbebånd, så er du kommet til det rette sted!
Løbebånd findes i flere dimensioner, til alle størrelser og til mange forskellige formål. Derfor er det også vigtig at du, ved køb af løbebånd, ikke bare køber for at købe, men derimod tjekker denne købsguide til løbebånd inden da. For at finde det perfekte løbebånd, skal du gøre op med dig selv, hvad dit formål med at købe et løbebånd er. Stille kritiske spørgsmål til dig selv angående, hvor meget løbebåndet skal bruges, hvem det skal bruges af, hvor det skal stå henne, hvilke features du ville fortrække det skulle have og gerne flere spørgsmål af din kaliber.
Når alle de selvspurgte spørgsmål står klar, er det tid til at blive klogere på hvilke parametre, der skal overvejes ved køb af løbebånd!
Denne købsguide til løbebånd er delt op i punktform. Derved kan man selv udvælge hvilke parametre der findes brugbare. Disse parametre vil du finde i boksen til venstre.
1. Motor
1.1 Hestekræfter
Motorer kan variere alt efter hvilket løbebånd du vælger at købe. En brugbar motor i et løbebånd skal minimum være på 1,5 hestekræfter (HK) for ikke at gå på kompromis med kvaliteten. Løber eller går du i mindre end 1 time dagligt, kan du nøjes med at vælge et løbebånd med 1,5 til 2,5 HK, da dette ikke kræver den største motor. Træner du længere end 1 time eller med høj intensitet, skal du rette blikket efter 2,5 HK og endnu kraftigere, for ikke at overbelaste motoren.
1.2 Motorkraft
Der findes to former for motorer. En DC-motor (jævnstrøm) og en AC-motor (vekselstrøm). For at sammenligne de to, kan begge motorer have 3 HK, dog er AC-motoren stærkest og du vil derfor kunne gange de 3 HK med 1,5. Derved ender AC-motoren på i alt 4,5 HK imod DC-motorens 3 HK. For at korte det ned, skal man kigge efter en DC-motor (ikke kommercielt brug), hvis der bliver løbet maksimum 1-2 timer dagligt. Hvis der derimod bliver løbet mere en 2-3 timer dagligt, skal man vende blikket mod en AC-motor (kommercielt brug).
2. Display
2.1 Computer
Et displays funktioner er, ligesom motoren, meget varierende. Et godt display har tydelig og nem adgang til justering af både hastigheds- og hældningsindstilling, viser distance, tid, kalorieforbrænding og puls. Eventuelle genvejsknapper kan også være en fordel, hvis du, i løb, skal skifte enten hastighed eller hældning. Træningsprogrammer på et display kan blive en nødvendighed i længden, da man oftest kan køre træt i den manuelle løbsfunktion. Med forskellige træningsprogrammer kan du udfordre dig selv med intervalløb, pulsstyret løb, løb op ad bakker m.m.
2.2 Hastighed og hældning
Ikke alle løbebånd kan indstilles til samme hastighed og højde. Hastigheden varierer fra 13 km/t til 25 km/t, hvilket vil sige, at de findes til ethvert formål. Skal du udelukkende gå eller lunte på dit løbebånd, kan du nøjes med en maks hastighed på 13 km/t, hvorimod du skal hæve maks hastigheden ved mere intenst brug. Samme princip er gældende for hældningen, da den varierer fra ingen hældning, til en hældningsprocent på helt op til 15%.
2.3 Features
Hvis træningsprogrammer ikke er nok til at holde gejsten oppe, fås løbebånd heldigvis med en masse andre funktioner. En af disse funktioner kommer i takt med at løbebåndet er bluetooth kompatibelt. Hvis dette er tilfældet, findes der applikationer (apps), hvorpå du kan hente ruter fra hele verden. En morgentur i Barcelona, blandt menneskemængden i Central Park, hvor som helst, når som helst. Nogle maskiner har indbyggede ruter i displayet, som du kan starte samtidig med din træning. Er du derimod mere til at høre musik eller derimod at se TV til din træning, fås der også løbebånd med disse features.
3. Løbeflade
3.1 Længde og bredde
Alt efter din størrelse og erfaring på et løbebånd, skal du kigge efter både længde og bredde på løbefladen. En af de mindste dimensioner på en løbeflade er 120 centimeter (cm) i længden og 41 cm i bredden, hvorimod de helt store løbebånd kan være 158 cm i længden og 56 cm i bredden. Har du lange ben, er øvet eller bare har lyst til en stor løbeoverflade, så er det klart de større dimensioner du skal kigge efter. Pladsmangel og korte ben kan være faktorer der spiller ind, hvis man skal kigge efter et mindre løbebånd.
3.2 Lagring
God plads eller mangel på samme, kan også være en parameter der skal tages op i en købsguide til løbebånd. Skal løbebåndet stå i soveværelset og helst kunne fylde mindst muligt, når det ikke bliver brugt, skal du kigge efter en model med foldbart løbedæk. Har du derimod godt med plads, vil det klart anbefales at købe et uden, da et foldbart løbedæk kan forringe rammekonstrukturen på nogle modeller.
3.3 Tykkelse
Tykkelsen på dit løbebånds løbeflade kan variere alt efter prisen og størrelsen. Kort sagt, så bliver løbeoplevelsen bedre jo tykkere løbefladen er, da den herved absorberer dit tråd bedre. Dette betyder også at jo tykkere løbefladen er, jo mere skånsom er den også mod dine led, i og med at du ikke træder lige så hårdt ned på en flad overflade, som hvis du var ude at løbe på asfalt.
3.4 Flexdeck
Til trods for at man kan få løbeflader med forskellige tykkelser, så kan løbeoplevelsen gøres endnu blødere ved køb af et flexdeck. Et flexdeck betyder at løbefladen har en affjedring, som gør det både behageligere for led og krop, men samtidig også skåner disse for fremtidig irritation eller skade. Med et flexdeck har man en affjedring der øger energiforbruget af din træning med 5 til 11,5% mere end med normale løbebånd, ifølge en masteropgave fra Human Movement Science College der hører til den Pekingske Sport Universitet.
Øget energiforbrug = Effektivt vægttab
3.5 Airrunner
Et spændende alternativ til den form for løbebånd vi alle kender og holder af, med strømstik og flad løbeflade, findes der et løbebånd der kaldes “Airrunner”. Et airrunner løbebånd er bæredygtigt i den forstand at det ikke skal kobles til nogle former for strømforsyninger. Løbefladen er kurvet og har ingen maksimum hastighed, så selv Usain Bolt kan yde maksimum på dette. Har man stor interesse i at kunne løbe intervalløb, uden grænser, og i det hele taget have let adgang til at kunne justere hastigheden, så er et airrunner det perfekte match til dig!
4. Pris
4.1 Prisinterval
Ikke nok med at man kan skærpe søgningen ind ved at kigge nærmere på motoren, displayet og løbefladen, så er dette også oftest muligt ved at kigge på prisen af løbebåndet (alt efter brandet). Hvis du skal købe et løbebånd til hjemmet, som egner sig for begyndere, så ligger prisintervallet fra omkring 6.000 DKK til 10.000 DKK. Næste prisinterval ligger på 10.000 DKK til 15.000 DKK og egner sig bedst til let øvede løbere og allerede her kan prisforskellen mærkes på stabilitet, ydeevne og display. Placerer du dig derimod over de let øvede og gerne vil have løbebånd af høj kvalitet, lyder prisintervallet på 15.000 DKK 25.000 DKK. Sidst men ikke mindst så fås toppen af poppen inden for løbebånd til 25.000+ DKK. Her varierer prisen alt efter hvilke funktioner du ønsker dit løbebånd skal have. Disse funktioner kan ses i denne købsguide til løbebånd.
5. Tilkøb
5.1 Gelænder
Har du købt løbebånd til genoptræning, eller er du blot dårligt gående, findes der også en løsning på dette. På visse løbebånd, har producenten gjort det muligt at montere et gelænder, til hjælp, hvis man er svært gående. Dette er en perfekt mulighed til både ældre og unge med gangbesvær, eller hvis du, i alle aldre, er i gang med genoptræning.
5.2 Pulsbælte
Pulsmåler er i størstedelen af tilfældene allerede monteret og installeret på løbebåndet, og sidder ofte placeret et sted på grebet, helt fremme ved displayet. Dette betyder mindsket mobilitet, da dine hænder skal være anbragt der under hele træningen. Her har du mulighed for at købe et brystbælte der, præcist, måler din puls under træning, uden mobilitetsbesvær. Bæltet sidder fastspændt omkring brystet, og gør derfor at du kan løbe frit uden irritation, med den hastighed du ønsker.
6. Vedligeholdelse
6.1 Silikonespray
Det er begrænset hvad man kan gøre galt som køber af et løbebånd. Der skal selvfølgelig tørres støv og snavs af bånd, ramme og display, men udover det, skal løbefladen også sprøjtes med silikone spray. Dette skal gøres 1 til 2 gange årligt – ved brug dagligt, i maksimum 1 time. Bliver båndet brugt flere timer dagligt, skal det sprøjtes 3 til 4 gange årligt.
7. Tanker ved køb af løbebånd
En købsguide til løbebånd ville ikke være det samme uden gode råd til dig, som køber. Derfor kommer der nogle få ting du skal have med i overvejelserne ved køb!
7.1 Service
Hvis denne købsguide til løbebånd kun har hjulpet dig noget af vejen, og du mangler det sidste spark bag i, så er det bedste alternativ til at blive sikker i sit valg, at søge mod sælgeren. Er der nogle der ved en masse om hvilket løbebånd der matcher dine behov, så er det sælgeren. Hvis sælgeren du søger står i et showroom, har du også mulighed for at afprøve nogle af de forskellige løbebånd af inden køb.
7.2 Levering og opsætning
Når løbebåndet er købt og bestilt tror man ofte at det hårdeste er overstået, men her tager man grueligt fejl. Et lille løbebånd kan, trods dens størrelse, veje op mod 100 kilo, hvilket hurtigt kan blive yderst besværligt at håndtere. Villa, lejlighed, sommerhus, et løbebånd vil altid være besværligt at få på plads. Derfor findes der forhandlere der udbyder denne fantastiske service, som tilkøb, at få leveret og installeret løbebåndet. Ved dette tilkøb, er det eneste du skal gøre som kunde, at åbne døren op for teknikeren, og når han vender snuden hjemad, så er løbebåndet klar til brug.
7.3 Eftersyn
Ligesom os mennesker, så ældes løbebånd også. Derfor er det vigtigt at du, ved køb af løbebånd, sørger for at der er mulighed for at bestille et eftersyn af en autoriseret tekniker hos forhandleren. Er dette ikke tilfældet, kan du stå med et defekt løbebånd, du selv skal reparere. Teknikeren sørger for at du kommer til at kunne løbe på løbebåndet igen, uden du selv skal røre en finger.
En forhandler der vil blive anbefalet i denne købsguide til løbebånd er T-Fitness. De tilbyder fitnessudstyr og samtidig også mulighed for service, levering, opsætning og eftersyn. Her kan du som kunde få den eftertragtede service, en samlet pris på løbebånd, levering og opsætning. Er uheldet ude, sørger de også for eftersyn af løbebåndet.
For link til T-Fitness klik her!
8. Fra købsguide til løbebånd, til Løbebånd test 2019
Er du nu blevet klogere ved at læse denne købsguide til løbebånd, så er det tid til at kigge nærmere på selve produkterne. Vi har her på hjemmesiden lavet forarbejdet for dig, og fundet de 10 bedste løbebånd på markedet. Disse 10 løbebånd varierer i pris og størrelser, så alle kan følge med. Klik her og følg linket eller tryk på nedenstående billede, for at blive sendt videre til løbebånds testen.