Foam Roller Test – Find de bedste og billigste modeller her

0

Indhold på side:

Er du på udkig efter en foam roller, så læs med her. Vi har nemlig testet en række af de mest populære modeller på markedet i vores foam roller test nedenunder og dermed gjort det langt nemmere for dig at finde frem til den helt rigtige model, der bedst matcher dine træningsmål og behov.

Foam rollers er de senere år blevet særdeles populære herhjemme i Danmark, fordi de er et billigt men særdeles effektivt supplement til din træning uanset, om du er almindelig motionist, sportsudøver, fitnessatlet eller noget helt fjerde. De anvendes primært til dyb vævsmassage for at komme stivhed, muskelømhed, knuder og andre skavanker til livs, og kan med fordel bruges til at løsne muskelspændinger op i eksempelvis lårmusklen, læggene, ryggen, skuldrene eller armene.

En smart ting ved foam rolleren er, at du nemt kan øge og sænke trykket på musklen, som du behandler, ved at variere intensitet og belastning. Du kan eksempelvis vælge at tage mere fra med fødderne eller hænderne, når du ruller, så du ikke ligger med din fulde kropsvægt på rullen og på den måde variere trykket på den pågældende muskel.

Rent teknisk øger du blodcirkulationen i musklerne, når du ruller frem og tilbage over de udsatte steder på kroppen med en foam roller. På den måde opløses de muskulære spændinger og knuder. Den øgede blod- og ilttilførsel til musklerne bevirker samtidig, at ømme og ødelagte muskler repareres mere effektivt og dermed restituerer hurtigere.

Hvorfor en foam roller?

Alle mennesker oparbejder med tiden myoser/knuder rundt omkring på kroppen og ofte i ryggen. Dette kan skyldes meget siddende arbejde, hårdt manuelt arbejde med tunge løft, en aktiv dagligdag, styrketræning, sport og meget andet. Her er foam rolleren et glimrende redskab til at få løsnet op og forbedre din mobilitet, smidighed og bevægelighed, som ofte kan være hæmmet af disse knuder. Men foam rollers bruges ikke kun, når skaden er sket. De er nemlig også glimrende til at forebygge myoser, muskelstivhed og ømhed, så disse ikke udvikler sig til skader.

I vores foam roller test nedenunder har vi nøje udvalgt nogle af de mest sælgende modeller i varierende størrelser og med forskellig tekstur, så du kan danne dig et overblik over markedets udvalg og finde lige netop den foam roller, som passer til dig og dine behov.

Er du imidlertid interesseret i et effektivt supplement eller alternativ til en foam roller, som ligeledes kan stimulere og massere dine muskler og forbedre din ydeevne under dine træningspas, så kan du med fordel læse vores muskelstimulator test. Her gennemgår vi nemlig de mest populære modeller og guider dig igennem alt, hvad du skal vide, før du investerer i denne type apparat.

Taurus Massagerulle – Den lange

Det store tyske fitnessbrand Taurus har et bredt udvalg af foam rollere i forskellige størrelser og med forskellig tekstur og hårdhed i deres sortiment. Taurus er kendt for at lave produkter af god kvalitet til fair priser, og deres massageruller er naturligvis ingen undtagelse. Training Rolleren, som vi har med at gøre her, er ekstra lang og udfærdiget i massiv skum med medium hårdhed. Den er i sort med gult og hvidt tryk. En rigtig fed feature ved denne model er, at der faktisk er trykt illustrationer af forskellige øvelser, som du kan lave med foam rolleren på siden af den.

Taurus Training Roller er desuden 60 cm lang og 15 cm i diameter. Den er således bred nok til at ramme hele rygmuskulaturen på de fleste brugere både, hvis du ruller på tværs eller på langs af ryggen. Da overfladen er helt glat på denne model, får du en knap så dyb vævsmassage, som du gør på dem med tekstur, riller eller mønstre på overfladen. Training Rolleren er derfor bedst egnet til at aflaste lettere muskelspændinger og myoser samt moderat stivhed og muskelømhed.

Trigger Point The Grid 1.0 – Den korte

Trigger Point er en meget kendt spiller på foam roller-markedet og nærmest uundgåelig, når der skal laves en foam roller test. Brnadet producerer nemlig en lang række glimrende produkter til funktionel træning, stræk og restitution. Trigger Points produkter er altid i topkvalitet og udfærdiget i stærke og holdbare materialer. Derudover har de som regel et lækkert design og fås i et funky udvalg af farver.

The Grid er en meget populær foam roller, som fås i en lang og en kort model. Vi har her fat i den korte model, som måler 33 cm i længden og 14 cm i diameter. Den kan desuden klare en maksimal brugervægt på hele 225 kg, hvilket betyder at så godt som alle brugere uanset højde og drøjde kan få glæde af den. Trigger Point The Grid 1.0 har, som navnet antyder, en gitterlignende tekstur på overfladen med riller på kryds og tværs. Dette giver massagerullen mulighed for at trænge lidt dybere ned i vævet end de modeller med glat overflade og derved løsne muskelspændinger, myoser og lignende, som ligger dybere under overfladen.

The Grid har en klassisk opbygning med en hård plastikkerne og en lidt blødere skumcoating for ekstra komfort. Modellen kan bedst betegnes som en mellemhård model. Søger du en ekstra hård model med samme størrelse og mål, bør du overveje The Grid X, som vi også har skrevet om længere nede i vores foam roller test. The Grid fås i øvrigt i sort, orange, limegrøn, pink og camouflage.

Taurus Massagerulle – Den pikkede

Taurus har lavet denne meget populære massagerulle, som er beregnet til ekstra dyb vævsmassage. Pikkene på overfladen er konstrueret til at simulere fingrene på en massør og når derfor langt ned i vævet og arbejder med de dybere muskulære lag. Denne foam roller er således særdeles effektiv, hvis du har dybe muskulære spændinger, myoser eller stivhed i kroppen som følge af din træning.

Massagerullen fra Taurus har en kerne af plast med en overflade af skum, som giver dig en mellemhård hårdhed at arbejde med. I og med, at pikkene trænger så dybt ind i vævet kan hårdheden dog til tider være ret intens. Denne tekstur er ikke desto mindre utrolig effektiv til at få løsnet op i muskulaturen og formindske muskelømhed.

Taurus Massagerullen har en diameter på 13 cm og måler 30 cm i længden. Den egner sig derfor fint til langt de fleste områder på kroppen inklusiv ryggen, hvor der ofte samler sig myoser, knuder og spændinger, som kan begrænse din mobilitet og fleksibilitet og dermed forstyrre din træning eller dagligdag generelt.

Trigger Point The Grid X – Den ekstra hårde

The Grid X fra Trigger Point er den ekstra hårde version af den oprindelige The Grid-model. Denne foam roller har altså en noget hårdere overflade og siges at være 50% fastere end originalen. Du trænger således dybt ned i vævet med denne massagerulle, når du ruller over de ømme eller belastede punkter på kroppen. Det kan være en anelse smertefuldt, idet trykket er meget intenst, specielt hvis du ligger med fuld vægt på foam rolleren.

Trigger Point The Grid X måler 14 cm i diameter og er 33 cm lang. Den ligger således i den korte ende, men er lang nok til at dække vidden på langt de fleste brugeres rygmuskulatur. Derudover er den velegnet til arme, siden af torsoen, for- og baglår samt læg.

Modellen har en hård plastkerne med et næsten ligeså hårdt skumlag udenover. Skumrullen er desuden testet og godkendt til at kunne klare en maksimalbelastning på hele 250 kg, hvilket vidner om et yderst solidt og slidstærkt produkt, som let vil kunne bruges af selv meget tunge brugere. The Grid X fås kun i en enkelt variant med rød kerne og sort skumlag.

Trigger Point The Grid 2.0 – Den ekstra lange

Trigger Point The Grid 2.0 er den lange variant af The Grid-modellen. Den har således samme plastikkerne og skumcoating, som den korte model og samme hårdhed (mellemhård). Den har ligeledes samme gittertekstur, som gør det muligt for foam rolleren at trænge et stykke ned i vævet og arbejde med de dybere lag af muskulaturen, så du får opløst knuder og spændinger, før de udvikler sig til skader. De varierende bredder og længder i gitterstrukturen er lavet for at simulere hånden på en rigtig massør, og giver dig derfor en mere realistisk og dybdegående massageoplevelse. Denne foam roller er således ideel til forebyggelse af skader, genoptræning samt forøget af din smidighed.

The Grid 2.0 måler 66 cm i længden og er 13.5 cm i diameter. Den ekstra længde på denne model gør det eksempelvis lettere at få hele rygmuskulaturen med, når du ruller på tværs af ryggen. Størrelsen på denne skumrulle betyder desuden, at denne model generelt egner sig bedst til de større områder på kroppen som ryg, bryst og for- og baglår.

The Grid 2.0 er i øvrigt ganske velegnet til de større og tungere brugere qua dens længde og det faktum, at modellen er testet og godkendt til at kunne klare en maksimal brugervægt på hele 225 kg. Denne variant fås i sort med limegrøn kerne og i orange med sort kerne.

Blackroll Pro – Den professionelle

Blackroll er en tysk virksomhed, som siden 2007 har specialiseret sig i at lave fascieruller af høj kvalitet. Brandet har desuden en del prisvindende produkter bag sig og samarbejder med en række professionelle, tyske atleter fra sportsgrene som atletik, tennis, håndbold, basketball og dans. Derudover er Blackroll officiel sponsor for det tyske herrelandshold i fodbold. Brandet er desuden meget miljøbevidst og laver primært produkter af genanvendeligt materiale, som er fri for skadelige gasser og kemikalier.

Blackroll Pro er således yderst miljøvenlig, idet den er lavet af 100% genanvendeligt materiale og er fabrikeret via energisparende produktion. Den er naturligvis også fri for skadelige stoffer og kemikalier, som de øvrige produkter fra mærket.

Blackroll Pro-modellen er 50% hårdere end Standard-modellen og egner sig derfor godt til professionelle atleter, erfarne brugere, tunge brugere såvel som brugere med høj smertetærskel. Modellen måler 30 cm i længden og 15 cm i diameter og vejer 276 g. Den er derfor kompakt og let at have med på farten. Du kan således uden problemer have den med i træningstasken, når du skal ned i træningscenteret eller i din bagage, når du skal ud og rejse.

Hyperice Hypervolt – Den ultimative gadget

Hyperice er et forholdsvist nyt ansigt på foam roller markedet. Brandet har dog eksisteret siden 2010 og startede dengang med at lave kompressionsispakker til heling af beskadiget væv samt formindskelse af hævelse – deraf navnet “Hyperice.” De senere år har de dog bevæget sig ind på markedet for massageruller og bolde og har udviklet en række interessante og innovative produkter herunder deres vibrerende massagebold Hypersphere og deres vibrerende fascierulle Vyper 2.0, som vi også har med i vores foam roller test.

Hyperice Hypervolt er teknisk set ikke en foam roller, men vi har dog alligevel taget den med i vores foam roller test, da dette produkt i store træk fungerer på samme måde. Hypervolt øger nemlig blodcirkulationen i det område, som du behandler præcis som en foam roller gør. Metoden er dog en del anderledes, idet Hypervolt er en elektrisk drevet pistollignende genstand, der med blide slag går ind og stimulerer blodomløbet og ilttilførslen i den pågældende muskel.

Hypervolt har 3 forskellige hastigheder og kan slå med en kadence på op til hele 3200 slag i minuttet. Herudover medfølger der 4 forskellige hoveder, som du sætter på ude for enden, så du kan variere fladen og formen, der trykkes med. Du kan vælge mellem et standard-, triggerpoint-, gaffel- og kugleformet hoved. Driften af maskinen er desuden særdeles støjsvag pga. den patenterede Quiet Glide-teknologi, hvilket betyder, at du kan bruge den derhjemme uden at genere familien såvel som i det offentlige rum.

Hypervolt vejer sølle 1.25 kg og er udfærdiget i ergonomisk design, som sikrer dig god komfort, når du bruger redskabet. Modellen har et genopladeligt lithiom-ion batteri som holder op til 3 timer pr. opladning. Der medfølger selvfølgelig lader.

Hyperice Vyper 2.0 – Den vibrerende

Hyperice har udover Hypervolt også udviklet en mere traditionel foam roller, som også har fundet vej til vores foam roller test. Helt traditionel er den dog ikke. Fuldstændig i tråd med brandets high-tech futuristiske image har deres Vyper 2.0-model integreret vibrator i kernen. Vibratoren kombineret med den nubrede overfladetekstur gør det muligt for foam rolleren at trænge ekstra dybt ned i vævet og aktivere musklerne, hvad enten du bruger den til opvarmning, udstrækning eller restitution.

Hyperice Vyper 2.0 har 3 hastighedsindstillinger, så du kan variere intensiteten i vibratoren, når du ruller. Modellen har desuden en kombineret overflade med glat og minimalt nubret struktur nogen steder samt en rillet overflade andre steder for yderligere variation. Ifølge producenten skulle denne model være dobbelt så effektiv til opvarmning og restitution som en almindelig foam roller uden vibrator. Derudover skulle denne model forøge bevægeligheden med 40% mens almindelige skumruller i snit kun forøger bevægeligheden med 18%.

Vyper 2.0 bruger genopladelige lithium-ion batterier som holder op til 2 timer per opladning. En opladning tager ca. 4 timer. Modellen måler desuden 30 cm i længden, har en diameter på 14.5 cm og vejer sølle 1.1 kg. Det er således en kompakt foam roller, som egner sig godt til at have med på farten. Med en pris på 1.563 kr. er dette den markant dyreste men også lækreste model i vores foam roller test.

Foam roller test – Sådan bruger du en foam roller

Placér foam rolleren på gulvet og læg dig ovenpå denne med ryggen, så foam rolleren ligger i spænd mellem dig og gulvet. Sæt fødderne i gulvet og læg armene over kors. Løft op i hoften og skyd derefter stille og roligt frem og tilbage med fødderne og hoften, så du får foam rolleren til at rulle op og ned af din ryg. Har du smerter eller spændinger i den øvre del af ryggen, så er det her du skal have foam rolleren til at rulle frem og tilbage. Er det i den nedre del, så ruller du den derned. Vil du løsne spændinger i andre muskler, så lægger du bare den pågældende muskel mod foam rolleren og ruller frem og tilbage på det udsatte sted. Det kan eksempelvis være forlår, baglår, læg, triceps, biceps osv. Undgå i øvrigt at rulle direkte på knogleområder som albue eller knæ.

Du kan i øvrigt få et glimrende overblik over en række af de basale øvelser med foam roller i instruktionsvideoen nedenunder:

Hvilken størrelse skal jeg vælge?

Der findes forskellige størrelser, så det kan bestemt være en fordel at finde en model, der passer til størrelsen på det område, som du vil have løsnet op. De lange modeller bruges typisk til ryggen, da de dækker hele ryggen uanset om du ruller op og ned af ryggen eller på tværs af ryggen. De mindre modeller er derimod passende til mindre områder som lår, lægge og arme.

Hvilken tekstur skal jeg vælge?

Foam rollers fås både med glat overflade og med forskellige teksturer, riller og mønstre. Disse riller er designet til at simulere hånden fra en massør, så du får samme dybdekontakt til vævet med foam rolleren. Jo dybere rillerne er, jo dybere kan foam rolleren altså trænge ned i vævet og aktivere musklerne. Man skal dog være forberedt på, at trykket godt kan være ret intenst, når du ruller på en model med eksempelvis pikke eller dybere riller. Men hvis man har prøvet at gå til sportsmassør, så ved man også godt, at hård og intens massage er det mest effektive redskab til at dæmme op for stædige muskulære spændinger og myoser.

Hvilken hårdhed skal jeg vælge?

På samme måde som foam rollers fås i forskellige teksturer, så fås de også i forskellige hårdheder. Jo hårdere modellen er, jo længere trænger massagerullen ned i vævet for at arbejde med de dybere muskulære lag. Du skal derfor finde en hårdhed, der passer til dit behov. Har du eksempelvis ofte myoser/knuder eller spændinger i musklerne, kan det være en fordel at vælge en hård model til at udglatte disse. Vil du derimod hellere bruge din foam roller til behagelig restitution og let massage, så bør du kigge efter en blødere model. Hårdheden på skumrullen er ofte en kombination af hårdheden på kernen og tykkelsen af skumlaget udenover. Mange af de hårdere modeller har nemlig en hård plastkerne med et tyndt skumlag udenover mens de blødere modeller typisk er udfærdiget i skum hele vejen igennem eller har en plastkerne med et tykt skumlag udenover.

Tilbehør til foam rollers – hvad skal man købe?

Massagebold

Hvis du gerne vil have en mere koncentreret behandling af et mindre område på kroppen kan en massagebold være særdeles effektiv til at få løsnet muskulaturen op. En massagebold kan nemlig ramme helt specifikke områder på kroppen med lidt større præcision end en foam roller kan, idet fladen her er langt mindre. Massagebolden er eksempelvis ideel til myoser og spændinger ved nakken eller den bagerste del af skulderen, hvor foam rolleren qua sin størrelse kan have lidt svært ved at trænge ned i vævet. Man bruger som regel boldene ved at ligge på dem og rulle frem og tilbage over det område, som man vil behandle, præcis som med en foam roller. Man kan dog også bruge den stående og lægge bolden i klemme mellem det udsatte område og væggen og bevæge kroppen, så massagebolden ruller henover det pågældende område.

Massagebolde fås, præcis som foam rollers, i forskellige hårdheder og med forskellige teksturer. Sættet som vises ovenfor fra Rock Tape kaldes Rock Balls og er meget populært, idet du her får to bolde i forskellige størrelser og med forskellig tekstur. Den ene minder til forveksling om en lacrossebold og har en diameter på 6.3 cm samt en glat overflade med en smule blødhed. Den anden har en pikket overflade og en diameter på 8.9 cm og er desuden meget hård.

Du får således to bolde at variere imellem alt efter, hvad du vil bruge massageboldene til. Den glatte og bløde bold kan med fordel bruges til at løsne lettere spændinger mens den hårde pikkede passer bedre til dybe og stædige muskelknuder.

Massagerulle

Et godt alternativ til foam rolleren og massagebolden er massagerullen. Det er i al sin enkelthed en håndholdt foam roller med håndtag, så du selv kan styre rullen henover det område, som skal æltes igennem. Denne model er fra det store amerikanske brand SKLZ, som udover massageruller også laver massagebolde og foam rollere i høj kvalitet.

Massagerullen har den fordel, at du let kan variere intensiteten og dybden, hvormed du trykker, idet du er i fuld kontrol over dette og styrer trykket med håndfladerne. Denne model har endda kuglelejer, som sikrer dig en mere behagelig og blødere vævskontakt, idet du undgår, at rullen napper og klemmer huden. Massagerullen fra SKLZ har desuden riller, som gør det lettere for rullen at trænge dybt ned i vævet og løsne op. Massageruller har præcis samme formål som en almindelig foam roller, nemlig at øge blodcirkulationen og ilttilførslen i musklerne og derigennem løsne op for muskelspændinger, myoser og knuder.

Modellen er 50 cm lang og vejer kun 1 kg. Du kan således let finde plads til den i din kuffert, når du skal ud at rejse eller have den med på kontoret til daglig.

Vi håber imidlertid, at vores foam roller test har gjort dig klogere på markedet og vil hjælpe dig godt på vej mod et køb, der giver mening for dig og dine træningsmål.

Del.

Tilføj en kommentar