Er det dyrt at spise sundt?

0

Er det dyrt at spise sundt? Der er mange, der hævder, at det er dyrt at spise sundt. Dette er dog en skrøne, og vi vil i denne artikel give dig nogle konkrete og gode råd til, hvordan du har mulighed for at spise sundt i hverdagen – uden at din økonomi lider overlast!

Hvor meget det koster at spise sundt afhænger blandt andet af, hvad du køber, hvor lang tid maden mætter – og ikke mindst også hvor meget mad du smider væk. Det kan du læse mere om nedenfor.

Er det dyrt at spise sundt

Proteinrig kost mætter meget

En ting, der blandt andet er medvirkende til at gøre, at sund mad ikke behøves at være dyrt, er, at fødevarer med et højt indhold af protein generelt set mætter væsentligt mere end mange andre fødevarer.

Du kender det sikkert fra din egen kost. Hvor meget plejer en skive franskbrød, et rundstykke eller andet hvidt brød at mætte? Ikke særlig meget.

Vælger du derimod at spise mad, som har et højt indhold af protein (som eksempelvis kylling, tun, havregryn eller andet), så kan du roligt regne med at få en væsentligt bedre mæthedsfølelse, og det er netop derfor, at det kan være en rigtig god idé at gå efter mad med et højt indhold af protein.

4 gode råd til at købe billigere ind

  1. Køb mindre slik – Slik er ikke sundt, og det mætter desuden heller ikke særlig meget. Samtidig er der slet ingen tvivl om, at slik bestemt ikke er billig at købe den dag i dag. Det er ganske normalt, at man betaler eksempelvis 22 – 25 kroner for en pose Haribo slik med et indhold på 350 gram – og det er i hvert fald hverken noget, der mætter særlig lang tid – eller i øvrigt har skyggen af næring i sig. Det samme gælder naturligvis også sådan noget som chokolade. Med fedt- og sukkerafgifter er slik utvivlsomt ikke noget, der er særlig godt for pengepungen – og i hvert fald selv ikke for din sundhed!
  2. Køb sæsonens frugter – og køb når priserne er i bund – I sommersæsonen er der eksempelvis tit tilbud på sådan noget som vandmelon, jordbær, vindruer og lignende. Dette er et glimrende alternativ til slik – og hvis du køber det, når priserne er i bund, kan du som regel for en del for dine penge.
  3. Køb stort ind af gangen – At købe sundt mad er ikke dyrt, hvis du eksempelvis sørger for at købe stort ind, når tingene er på tilbud. Finder du et godt tilbud på kød med lavt fedtindhold eller lignende, ja så kan det være en rigtig god idé at slå til. På den måde kan du få mere for dine penge.
  4. Undgå madspild – At smide mad ud er ikke særlig godt for pengepungen. Køber du sund mad og sørger for kun at tilberede det, som du kan spise, så kan du undgå madspild og derved spare en hel del penge.
  5. Find de bedste priser på nettet – Hvis du eksempelvis køber kosttilskud som blandt andet proteinbars, fiskeolie og andet, så kan det være en rigtig god idé, at du sørger for at finde de bedste priser på denne type af fødevarer online. Der er mange forskellige webshops, som du kan finde gode tilbud hos – og desuden kan du let og hurtigt ved brug af nettet finde frem til steder, hvor du kan gøre det bedste køb, hvor du får mest ud af dine penge.

Vi håber, at disse råd kunne hjælpe dig til at få elimineret tanken om, at det er dyrt at spise sundt!

Del.

Tilføj en kommentar