Udendørs Bordtennisbord Test 2018 – 5 populære modelller

0

Søger du et udendørs bordtennisbord, så læs med her. I vores store udendørs bordtennisbord test kigger vi nemlig nærmere på 5 af de mest populære modeller på markedet. Vi giver dig desuden al den fornødne info, så du er sikker på at finde frem til det bordtennis bord, som passer bedst til dig, dit niveau og dine behov.

Hvis du godt kan lide at spille bordtennis og samtidig gerne vil nyde det danske sommervejr, så er et udendørs bordtennisbord en glimrende løsning, der giver dig mulighed for at kombinere begge dele på samme tid. Udendørs bordtennisborde er nemlig udstyrede med vejrfaste bordplader, som er resistente overfor vind og vejr, hvilket betyder, at denne type borde kan anvendes hele året rundt. Udover, at du kan nyde det gode vejr mens du spiller, så er et udendørs bordtennisbord også en god løsning for dem, som ikke føler, at de har plads til at have et bordtennisbord stående indenfor. Et udendørs kan nemlig uden problemer stå opbevaret udenfor, når du ikke bruger det eller køres ind under et halvtag eller i en garage, hvor det ikke optager unødvendig plads.

Udendørs bordtennisborde er som regel noget mere robuste i rammen i forhold til de indendørs modeller, så de ikke bliver trukket afsted med vinden. Og selvom mange danskere fuldt forståeligt forsøger sig med at placere et indendørs bordtennisbord på deres terasse eller lignende, så kommer der sjældent noget godt ud af det af grundende, som er listet ovenfor. Så ønsker du at spille bordtennis udendørs, så er det bestemt værd lige at give lidt ekstra og købe et bord, som rent faktisk er bygget til dette. Du vil blive glad for det i længden og samtidig faktisk ende med at spare penge, idet du ikke skal udskifte bordet hver andet år, fordi bordpladen eller rammen bliver ødelagt af vejret. Desuden kan du efterhånden få glimrende udendørs borde helt ned til omkring de 3.000 kr.

I denne bordtennisbord test kigger vi nærmere på 5 af de mest populære udendørs bordtennisborde og guider dig igennem markedet, så du har de bedste forudsætninger for at finde frem til det helt rigtige bord til dig og din familie.

Udendørs bordtennisbord – Spar penge online

Der skal naturligvis ikke lægges skjul på, at udendørs bordtennisborde kan købes mange forskellige steder. Der findes f.eks. rigtig mange fysiske forretninger rundt omkring i Danmark, der sælger dem. Fordelen ved at købe i en fysisk butik er, at du her har mulighed for at få personlig vejledning af eksperter, som kan hjælpe dig hen mod at træffe den rigtige beslutning i forhold til type af bord, holdbarhed, stabilitet, pris osv. Der findes selvfølgelig også en række webshops, som sælger udendørs bordtennisborde til ret attraktive priser. En af de webshops med de bedste priser og det største udvalg af bordtennisborde, både indendørs og udendørs, er T-Fitness.dk. Nedenunder har vi udvalgt en række af deres mest populære udendørsborde og testet dem med særlig fokus på kvalitet, stabilitet, holbarhed og pris.

LÆS OGSÅ:  Håndvægtsæt Test 2018 - Markedets 8 bedste håndvægtsæt

Kettler Axos 1 Outdoor – Den billige løsning

Kettler Axos 1 Outdoor er den billigste model i Kettlers Axos-serie af udendørs bordtennisborde. Modellen har en vejrfast alu-kombiplade, som er 22 mm tyk og denne er desuden udstyret med antirefleksbelægning, så du ikke bliver forstyrret af reflekterende solstråler, mens du spiller. Bordet er sammenklappeligt og du kan klappe de to bordplader op uafhængigt af hinanden, hvilket betyder, at du kan træne alene på dette bord, hvis du blot klapper den ene bordplade op. Kettler Axos 1 har transporthjul, så du let kan køre det væk efter brug.

Selve rammen og stolperne er ikke de mest stabile, som vi er stødt på i vores udendørs bordtennisbord test. Bordet virker en smule spinkelt, og der skal således ikke meget berøring til, før det gynger lidt. Herudover er bordpladen også ret tynd. Dette bord egner sig således bedst til moderat hjemmebrug og er et fint begynderbord for alle, der godt kan lide at spille bordtennis i ny og næ. Og til prisen kan man ikke forvente, så meget mere end det.

Konklusion: Kettler Axos 1 Outdoor er et udmærket begynderbord til dig, der gerne vil spille udendørs bordtennis engang imellem. Rammen og bordpladen er ikke super stabil, hvilket sætter lidt spørgsmålstegn ved holdbarheden af produktet. Ikke desto mindre er dette bord ganske fint til prisen, så længe det bliver anvendt til moderat hjemmebrug.

Sponeta S5-73e

Sponeta er en velkendt tysk producent af bordtennisborde til udendørs og indendørs brug. Sponeta producerer i øvrigt også billard- og poolborde samt bordfodboldborde og er i det hele taget et navn, som man ofte støder på i fritidssport. Sponeta associeres generelt med god og robust kvalitet af deres produkter og dette udendørs bordtennisbord er selvfølgelig ingen undtagelse. S5-73e modellen kommer med en 6 mm tyk melaminharpiksplade, der er resistent overfor såvel fugt som solstråler, hvilket gør det særligt velegnet til udendørs brug. Understellet er meget robust og dette bord kan således anvendes af ambitiøse private såvel som sportsforeninger og skoler. Bordpladen har desuden en antirefleksbelægning, så solens stråler ikke reflekteres op i dit ansigt og forstyrrer dig, mens du spiller udendørs. Herudover er bordet sammenklappeligt og du kan folde hver side sammen for sig. Det vil sige, at du kan spille op ad den ene bordplade og på den måde træne alene. Dimensionerne på bordet er desuden i henhold til de internationale konkurrencemål.

LÆS OGSÅ:  Trampolin Test 2018 - Her er de mest populære trampoliner på markedet

Sponeta S5-73E er i øvrigt nemt at flytte rundt med, da det er udstyret med transporthjul underneden. På den måde kan du f.eks. let stille det væk, når du ikke bruger det eller køre det indenfor de dage, hvor vejret ikke er til at spille udendørs. Du kan desuden også udligne eventuelle ujævnheder på jorden med de indstillelige skruefødder på stolperne. Bordet har endda boldholdere på siden, så du kan opbevare dine bolde.

Konklusion: Dette bord fra Sponeta ligger fint til i midten af vores bordtennisbord test, idet det er et glimrende bord til prisen, hvad angår kvalitet, stabilitet og holdbarhed. Det egner sig fint til hjemmebrug, men har også holdbarheden til at kunne stå i foreninger og skoler, hvor det bliver brugt dagligt. Bordet er velegnet til udendørs brug pga. den vejrfaste overflade, men kan selvfølgelig også anvendes indendørs.

Kettler Outdoor 10 – BEDST I TEST!

Kettler Outdoor 10 er Kettlers topmodel i deres serie af udendørs bordtennisborde og klar vinder af vores udendørs bordtennisbord test. Bordet har en vejrfast alukombiplade på 22 mm med antirefleksbelægning. Derudover kan bordet klappes sammen og let køres væk efter brug takket være transporthjulene underneden. Som en ekstra bonus har du i øvrigt også opbevaringsplads til både bat og bolde på siden af bordet. Nettet er fastmonteret og er i rigtig god og slidstærk kvalitet. Kanterne på bordpladerne er desuden udstyret med “soft touch,” hvilket sikrer, at du undgår skader og skrammer, når du kommer i berøring med hjørnerne.

Rammen og pladen på Kettler Outdoor 10 er klart de bedste, som vi er stødt på i denne udendørs bordtennisbord test og generelt er denne model utrolig robust og stabil. Når du kommer i berøring med bordet står det således fast uden på nogen måde at vakle. Stolperne er massive, pladen er urokkelig og hjulene kører upåklageligt. Alt i alt et super lækkert bordtennisbord, som uden problemer vil kunne holde til at stå i fritidshjem, foreninger, skoler og lignende. Her får du et super godt bord, som sikrer dig lang holdbarhed og timevis af sjov og underholdning.

Konklusion: Kettler Outdoor 10 snupper titlen som testvinder af denne test, fordi det ikke lader meget tilbage at ønske, når det kommer til en velbalanceret sammenhæng mellem pris og kvalitet. Bordet er udfærdiget i kvalitetsmaterialer hele vejen rundt og rammens stabilitet er helt i særklasse. Derudover sikrer bordet dig en gennemført spiloplevelse, som du ikke rigtig finder til den pris andre steder. Alt i alt et super godt produkt med høj underholdningsværdi og holdbarhed.

Joola Outdoor TR

Joola er et meget prominent mærke, når det kommer til bordtennisborde, bat og bolde og producerer blandt andet de officille bordtennisborde til de Olympiske Lege og andre store bordtennisturneringer. Mærket er tysk og kendt for at levere høj kvalitet på deres produkter.

LÆS OGSÅ:  Romaskine Test 2018 - 10 populære romaskiner på markedet

Vi har kigget lidt nærmere på et af deres udendørs borde, som hedder Joola Outdoor TR. Dette bord har en vejrfast alukombiplade på 22 mm med antirefleksbelægning. Bordet kan ikke klappes sammen, men har dog transporthjul underneden. Rammeprfilen er desuden udfærdiget i kunsstof og metalunderstellet har er robust og stabilt.

I og med, at dette bord ikke kan klappes sammen fylder det selvfølgelig en del mere end de andre borde i testen, men på den anden side er det så godt som umuligt at vælte dette bord. Så hvis du har plads at have dette bord stående derhjemme er dette selvfølgelig ikke noget problem. Og da dette bord egner sig fint til at blive brugt i foreninger, skoler og lignende, hvor der som regel er lidt mere plads til rådighed, så kan dette bord sagtens være en fin løsning til det formål.

Konklusion: Joola Outdoor TR er et ganske fint udendørs bordtennisbord, hvad angår materialer og stabilitet. Men hvis du alligevel er oppe i det prisleje, så bør du helt sikkert overveje Kettler Outdoor 10 istedet, da dette bord har flere funtioner og generelt er af lidt bedre kvalitet.

Cornilleau Outdoor Crossover 300 S – BEDST TIL PRISEN!

Cornilleau er et fransk mærke, som producerer bordtennisborde i et bredt udvalg af prisklasser. Vi har fundet dette glimrende bord fra mellemklassen, som bestemt er værd at kigge nærmere på, hvis du overvejer at investere i et godt udendørs bordtennisbord. Denne model har en vejrfast melaminharpiksplade på 5 mm med antirefleksbelægning. Bordet er desuden sammenklappeligt og du kan klappe hver enkelt bordplade op individuelt, så du kan træne alene. Den massive ramme er i øvrigt lavet i rustfrit materiale, hvilket sikrer dig sublim holdbarhed i al slags vejr. Derudover kan du komme ujævnheder på underlag til livs via. de indstillelige skruefødder på stolperne, så bordet altid står jævnt. Nettet er fastinstalleret i rammen og i god og slidstærk kvalitet.

Dette bord er uden tvivl det mest stabile og veludførte bordtennisbord, som vi har testet i denne prisklasse. Derfor snupper det også helt fortjent vores “bedst til prisen”-titel. Der er brugt kvalitetsmaterialer hele vejen rundt og både ramme, stolper og bordplade virker markant mere solide end de fleste andre borde, som du kan få til under 4000 kr.

Konklusion: Cornilleau Outdoor Crossover 300 S er et glimrende udendørs bordtennisbord til prisen. Du får ganske enkelt ikke bedre kvalitet til under 4000 kr. andre steder. Rammen er solid, stolperne massive og transporthjul og klapmeknisme fungerer upåklageligt. Med andre ord et rigtig godt køb, hvis du søger et udendørs bordtennisbord til ambitiøs hjemmebrug.

Del.

Tilføj en kommentar