Proteinpulver til forskellige formål

0

Indhold på side:

Der findes et kæmpemæssigt udvalg af proteinpulver på markedet. Det kan derfor hurtigt virke som en uoverskuelig jungle, at navigere rundt i. Hvis du er i tvivl om hvilken type proteinpulver du skal vælge og hvordan du skal bruge det, så kan du med fordel læse med her, hvor en række forskellige proteinpulver typer vil blive gennemgået på et overordnet niveau. Det kan give dig netop det beslutningsgrundlag, som skal til, for at du vælger det rigtige produkt og i det hele taget kan skelne dem fra hinanden.

Hvilken type proteinpulver du skal vælge, afhænger helt og aldeles af dit formål med at tage proteinpulver. Vil du gerne tabe dig eller ønsker du at tage på? Er du laktoseintolerant eller veganer? Vil du gerne reducere eller øge din fedtprocent? Som du nok allerede kan se, er der en hel masse parametre, som er værd at tage med i overvejelserne inden du beslutter hvilken type proteinpulver, der er det rette for dig.

proteinpulver-smoothie

Proteinpulver til vægttab

Hvis du ønsker at tabe dig, er det en god idé at sikre dig at du får protein nok. Ellers risikerer du at miste muskelmasse og muskler er netop med til at holde forbrændingen oppe, fordi muskler forbruger energi. Det vil sige, at dit hvilestofskifte reduceres hvis du reducerer muskelmassen. Et kilo muskler forbrænder eksempelvis væsentlig flere kalorier end et kilo fedt. Det nytter dog ikke, at du bare drikker proteinshakes som supplement til din sædvanlige kost.

Det virker måske paradoksalt, men for at få de bedste resultater skal du altså faktisk, lidt populært sagt, på en og samme tid sørge for ”at du får proteiner nok, men at du ikke får kalorier nok”. Du kan med fordel inddrage proteinpulveret i den daglige madlavning. Eksempelvis kan du hos bechfood.dk få dansk proteinpulver til vægttab, som er helt neutralt i smagen. Det er en stor fordel hvis du ikke vil begrænses til, kun at bruge pulveret i shakes, men også gerne vil kunne inddrage det i madlavningen, uden at alle dine måltider kommer til at smage af jordbær eller chokolade!

Proteinpulver til vægtøgning

Hvis du ønsker at øge din vægt, så kan du også bruge proteinpulver. Eksempelvis hvis du gerne vil tage på i muskelmasse, så kan netop kombinationen af protein, styrketræning og rigelige mængder kalorier stimulere og ”fodre” dine muskler, sådan at de vokser så optimalt som muligt. Ved at supplere med jævnlig styrketræning reducerer du også risikoen for, at din vægtøgning bare resulterer i en øget fedtprocent. Dette skyldes at styrketræning er med til at omdanne fedt til muskler.

Laktosefrit proteinpulver

5-10 % af den danske befolkning lider af laktoseintolerans ifølge Netdoktor.dk. Laktoseintolerans kan resultere i en række forskellige mavegener, hvis den ramte indtager for meget laktose, som eksempelvis er at finde i mælkeprodukter. Denne problemstilling ses derfor tydeligt i forbindelse med proteinpulver, som ofte er baseret netop på mælkeprodukter. Heldigvis er der i dag udviklet proteinprodukter, som du i så fald kan bruge som alternativer.

Et eksempel på dette er laktosefrit valleproteinpulver, som godt nok rent teknisk ikke er 100% laktosefrit, men det er imidlertid så reduceret, at det ikke udgør nogen risiko for den laktoseintolerante. Andre eksempler er de plantebaserede proteinpulvere.

Planteprotein

Ærteprotein, hampprotein, sojaprotein og risprotein er nok nogle af de mest kendte planteproteinkilder. Disse forhandles i de fleste helsekoster og er også at finde i mange af de større online forhandlere af proteinpulver. Disse proteintyper er også oplagte hvis du er veganer og ikke ønsker at indtage animalske produkter. Vær opmærksom på, at hvis du bruger disse typer proteinpulver i dine shakes, så vil du ofte opleve en mere grynet konsistens end den du eksempelvis får ved at bruge valleprotein.

Del.

Tilføj en kommentar